'Kødet' af Astrid Saalbach, novelleanalyse

Analyse og fortolkning af novellen ”Kødet” skrevet af Astrid SaalbachNovellen ”Kødet” er skrevet af Astid Saalbach, og er en del af novellesamlingen ”Månens Ansigt” som udkom i 1985. Novellen handler om en familie, der har mistet moderen for omkring 4 måneder siden. De tre døtre er voksne og flyttet hjemmefra, så faderen bor nu alene i huset. Han har ikke været udenfor en dør, det kan man fx se på side 1 linje 27; ”-Hvor er du bleg”. Vi får også af vide, at haven er groet til side fx side 1 linje 5; ”Græsset var højt og fuldt med bellis og mælkebøtter”. Han har længe trøstet sig med det mad, hun havde efterladt i fryseren.Hans tre døtre og den enes kæreste kommer til middag en dag, og han vælger, at servere den sidste postej fra fryseren.De reagerer meget forskelligt, alle sammen skræmt. De får spist postejen og på den måde sagt farvel til moderen. Lige fra starten af får man lagt små spor ud om, at moderen er død.Fx side 1 linje 4; ”Her kunne man se hvor tiden var gået. Fire måneder, snart et halvt år.” Det er en linje, der får én til at tænke, at der er sket noget meget betydeligt for 4 måneder siden.Endnu et spor er på side 1 linje 14-16, hvor der bliver beskrevet den halvnøgne og gravide nabodatter, som kigger på ham. Det er et symbol på et nyt liv, som ligger inde i hendes mave. Der står også, at hendes hud glinser, og det kan være et symbol på renlighed og uskyld. Der er altså en kontrast med liv og død lige fra starten af. Novellen er en simpel lineær komposition, og den skrider kronologisk frem. Den er skrevet i datid, og det er en alvidende 3. persons fortæller.Det er en fiktiv historie, som handler om en families sorg og deres dårlige bearbejdning af den smerte, der kommer, når man mister en man elsker.Teksten er skrevet i datid, og er ladet med mange symboler og fortolkningsmuligheder. Sproget er ikke formelt men meget normalt. Nogle steder er teksten meget beskrivende og andre steder ikke beskrivende. Der er meget, som er ladt op til en selv at finde ud af, og hvis man ikke tænkte over tekstens betydning og symbolikken i den, ville man ikke få så meget ud af historien.Personerne er meget typiske og nemt genkendelige. Faderen som har mistet sin kone, er gået helt ned i et sort hul. Han har mistet kontakten med hans døtre, og har skubbet hele verden væk. Som der står beskrevet i teksten, er haven ladt op til sig selv, og han er bleg, hvilket vil sige, at han ikke har været ude.Han er også stoppet med, at kommunikere med de ansigtsløse relationer i hans hverdag så som rengøringsdamen og naboerne. Fx side 1 linje 24-25; ”Han så hende sjældent, de kommunikerede ved hjælp af sedler, pengene lagde han til hende i en konvolut.” Pigerne er alle solbrune, smilende og glade. Man tror de er kommet videre, og er godt ovre det, men symbolerne peger på, at de ikke har fået tid til at bearbejde moderens død. De spiser alle morens postej meget forskelligt. Anna spiser al salaten og brødet, før hun startede på postejen. Hun tygger også hver mundfult grundigt og længe. Det er et symbol på, at hun nu siger farvel til moren, og nyder dette sidste øjeblik og denne sidste middag med hendes mor. Bente kunne slet ikke spise postejen, hun stirrede bare på det, og følte sig som en kannibal. Der står på side 3 linje 38; ”Hun havde fået for meget sol”, et symbol på, at hun har været for meget ude i solen. Altså at hun ikke har haft tid til, at frigøre følelserne over tabet af hendes mor. Helene spiste postejen, men den voksede i hendes mund. Hun havde svært ved at tygge det, og ville egentlig bare gerne spytte det ud. Hvilket kan være et symbol på, at hun ikke er klar til at bearbejde det, der er sket. Hun kan ikke gabe over sådan et sorgfuldt og smertefuldt emne endnu. Helenes kæreste spiser det med god appitit, han ved jo ikke noget om det. Men de tre piger, især Helene, ser ham som grådig. De kan ikke forstå, at han bare spiser det uden videre. Faren slutter hele måltidet af med at spørge om de fryser, og henter nogle tæpper til dem, og lagde dem omhyggeligt om pigerne. Det symboliserer, at han er der for dem, og at de er sammen om sorgen og tabet af moren nu. Jeg tror, at de alle sammen har fortrængt virkeligheden og sat en barriere op. For at miste en man virkelig har kært, er det værste, der kan ske. Det er også typisk at skubbe det væk, og ikke bearbejde den sorg som følger med. Det har denne familien i den grad gjort men alle på forskellig vis. Haven er også et symbol på farens tilstand og forholdet mellem dem alle i familien. De har ladet deres familieforhold gro til, de har ikke gennemarbejdet de følelser, som helt sikkert er opstået som sorg, ensomhed, hjælpeløshed og bedrøvelse. På sidste side, sidste linje står der; ”Så spiste de videre, mens solen langsomt forsvandt bag træerne.”Det er på billedplan, bare en sol som går ned bag træerne. Men realplan er det en afsked. Symbolikken i det er, at nu slutter dagen, solen går ned, og det gør moderen også. De starter en ny æra, og denne gang har de sagt farvel, og er klar til at se fremad og tage sig mere af hinanden som en familie. Hele middagen bliver lige pludselig meget højtidelig og alvorlig. Selvom de bare bedte om en hurtig bid brød. Man kan sammenligne denne middag med ”Den Sidste Nadver” fra Biblen. Denne postej er hendes legeme og vinen hendes blod. Det er en afskedsmiddag for familien med moderen. Temaerne i denne tekst er sorg og undertrykkelse af følelser. Liv – DødSorg – GlædeUndertrykkelse af følelser – Frigørelse af følelserDet er nogle meget tunge temaer denne tekst indeholder, og det er en alvorlig historie. Personerne havde brug for en åbenbaring, og det har de fået igennem denne postej. Jeg synes, det er en meget god tekst, og man får meget mere ud af teksten, efter man har kigget ned i den. Jeg syntes temaerne og betydningerne kommer godt til udtryk. Man kan håbe på, at de er blevet bragt mere sammen nu, og at postejen har hjulpet dem til at åbne op for deres følelser. Måske kommer det ikke til at ske hurtigt, men denne middag har helt sikkert sat nogle tanker i gang ved dem alle, især pigerne.