Analyse af Astrid Saalbachs novelle 'Kødet'

”Kødet” er en novelle skrevet af forfatteren Astrid Sallbach, og findes i novelle-samlingen ”Månens ansigt” som udkom i 1985. Hun er en dansk forfatter født i 1955, som startede med at være skuespiller, hvorefter hun slog igennem som dramatiker, og har skrevet mange bøger. I flere af hendes værker, holder hovedpersonen sig væk fra solen, som i ”Kødet” hvor manden forholder sig indenfor. Grunden til dette kunne være, at hun selv er kommet ud i rampelyset som skuespiller og dramatiker, men godt kan lide at være i mørket for sig selv, og leve sig ind i det hun skriver.

”Kødet” bliver fortalt af en alvidende 3. person, som fortæller handlingen i novellen, som i kortetræk handler om en familie, som ikke kan bearbejde den sorg, som kommer når man mister et nært familiemedlem.

Novellen handler om en mands liv fire måneder efter ægtefællens død. Sorgen har tæret hårdt på ham, og han har derfor forholdt sig alene og arbejdet indenfor i mørket lige siden. Han har ikke villet indse at hun er væk for altid, så han lader sig isolere fra omverden. Græsset og møblerne står placeret præcis som før konens bortgang. Men en eftermiddag beslutter han sig for, at gå ud i haven, hvor han ser hvor vildt ukrudtet er vokset, og er ved at falde over et træ, som nu voksede i græssets mørke. Han får øje på hans nabo som er gravid, men hun går med det samme, da hun får øje på ham. Hans tre døtre kommer på besøg, efter de har været på stranden og solet sig og været i vandet, som han kan se på deres våde saltet hår. Deres møde bliver mere betydningsfuldt, da faderen pludselig trodser sin fastlåste tilstand, og tilbereder det sidste måltid som moderen havde lavet – En postej som havde ligget gemt i fryseren som ellers var tom. Da han finder postejen frem slukker han fryseren. Men da døtrene finder ud af hvad det er de spiser, har de svært ved at spise den og får gåsehud. Datteren Bente prøver at spise videre, men føler sig som kannibal. Helene føler at kødet vokser i munden på hende, og har lyst til at spytte det ud, og give det til hunden når der ikke var nogen som så det. Men hun mente at det ville være blasfemi. Dette måltid er meget helligt, da postejen er den sidste rest – Den sidste nadver.