I takt med at sociale medier har fået mere plads i vores dagligdag stiger ønsket om at fremstå perfekt også. Dette overdrager nogle mennesker til hverdagens liv også. Man ønsker ikke, at nogen skal kunne sætte en finger på noget. Det kan være slidende konstant have tanken om hvorvidt man nu huskede at tømme skraldespanden, fjerne de beskidte sokker fra gulvet også videre, hængende over hovedet. Selvom man måske fremstår perfekt ud af til, kan stræben efter dette altså ofte være skyld i psykiske problemer eller tvangstanker. Naja Marie Aidts digt ”To slags opløsning”, skildrer præcist hvordan det er at have et konstant behov for at gøre rent og have kontrol. Digtet er trykt i digtsamlingen ”Et vanskeligt møde” fra 1992.
Der skildres i digtet trangen til at gøre rent og have orden. Jeg’et støver af og rydder op, måske i håbet om at glemme eller fortrænge noget. I og med at digtet ingen specifik handling har, kan det klassificeres som lyrisk, da det beskriver jeg’ets følelser og stemningen. Disse følelser ses eksempelvis i citatet ”…vasker den mindste sukkerske op,/koger dét glas i stumper og stykker/som indeholdt mindet om vin” – via rengøringen forsøger hun altså at slippe for sin egen opløsning, sine sorger og minder. Slutningen af digtet indeholder dog andre følelser, da de hun så længe har fortrængt til sidst baner sig vejen ind til hende og gør, at hun kan slippe sine tvangstanker omkring rengøringen. Disse følelser tilhører fortælleren i digtet, det lyriske jeg. Alle indtryk ser vi fra hendes synsvinkel og vi får også indblik i hendes tanker. Som læser kan man nemmere spejle sig i fortælleren, da hun viser os, sine ømme punkter, som de fleste mennesker nok kender til. Der står blandt andet i STROFE .. ”…jeg tvinger de særeste,/sløveste tanker/ op i støvsugeren”. Det lyriske jeg kan desuden beskriver som en person, der ikke ordentlig hviler i sig selv. Vanviddet har taget over og rengøring er omdrejningspunktet i hendes hverdag. Dette ses eksempelvis da hendes gang beskrives sitrende og hvileløs. Desuden lever jeg’et et liv hvor kontrol og renlighed er højt prioriteret, i denne sammenhæng nævnes, at hun ikke ønsker, at have DJÆVLER OG ABER OG KATTE i sine stuer. Intet skal slå hende ud, af den livsstil hun har fået skabt. Det tyder desuden på, at roden til denne kontrol skyldes et knust hjerte – vinglasset er et tegn på dette i og med, det oftest er vin, man deler over en romantisk middag. Trods ønsket om at være perfekt, døjer jeg’et altså med en del problemer. Mod digtets slutning skifter stemningen dog. Jeg’et kysses og en ”brandstifter” får nu lov til at rode og sode i hendes lejlighed – kærligheden kommer tilbage i stuen og vanviddet forsvinder. I samme strofe som denne nye træder ind i hendes liv, skrifter tempus også fra nutid til datid i de sidste tre verselinjer. Det nye har altså medført et skift, et skrift fra kaos til orden. NOGET MED FRA AKTIV TIL PASSIV
Det er gratis at oprette en konto