Det er nu snart 10 år siden at mine venner og jeg var de første mennesker på Jupiter. Monica, Sara, Dennis, Peter og jeg, Michelle, tog af sted ud i rummet d. 25. december 2010. Det hele startede egentlig som det plejede på rum centeret. Det var den 15. oktober da Dennis kom løbende imod os, med store blanke øjne, det lignede at de skulle falde ud. Peter, Monica og jeg stod og grinte lidt af ham da han kom løbende i sit forsker tøj med store briller og strittende hår. Men da Sara pludselig også kom løbende ud med en masse papirer i hånden vidste vi der havde været et gennembrud! Vi havde forsøgt, så længe vi overhovedet kunne huske, at finde liv på andre planeter så vi kunne være de første til at rejse derud og møde dem. Men der var aldrig sket noget. Vi havde kigget alle planeter igennem flere gange, bare for at finde den mindste smule tegn på liv derude. Og nu, havde de nu fundet noget? Vi vidste det ikke og stod helt stivnede af spænding og lignede små børn der skulle til at have gaver juleaften. Dennis stoppede op, kiggede på os og derefter sprang han op i luften og råbte:” Et gennembrud, et gennembrud! Vi har fundet liv i det ydre rum! ” Derefter kom Sara gående, hun så lidt mere alvorlig ud:” Ja, vi har fået et gennembrud. Det er Jupiter vi har fundet. Kom følg med mig.” Og vi fulgte alle med hende. Vi kom ind på laboratoriet og hun viste os billeder af planeten, man kunne se en masse små røde prikker, og nogle store blå og små blå. Sara kiggede på billedet og sagde:” De røde pletter er rumvæsnerne, og de store blå prikker regner vi med er deres huse, og de små er deres biler. Vi har endnu ikke set tegn på noget ilt deroppe, der er ingen vind, så vidt vi kan se. Og heller ingen vand. Så det er helt sikkert noget at udforske nærmere, og hvis jeg ikke tager meget fejl kan vi tage af sted i december måned, hvis vi begynder forberedelserne allerede nu!” Og straks begyndte vi at løbe og gøre klar, alle sammen.
Det er gratis at oprette en konto