Der er tidspunkter, hvor tilværelsen forekommer foruroligende. Vi ved ikke, hvad der venter om det næste hjørne i vores livsforløb, og bevidstheden om det ukendte virker skræmmende. ”Chihiro og heksene” er skrevet og instrueret af Japans store tegnefilmmester Hayao Miyazaki (f. 1941)også kaldet ”Japans Walt Disney”. Han er kendt for at lave utæmmet fantasifulde og samtidig meget moralsk bevidste tegnefilm, han benytter ofte piger i hovedrollen. Miyazakis hovedpersoner lever som regel i en genkendelig virkelighed omgivet af en spirituel dimension. I den følgende rapport vil jeg tage dig med på en rejse gennem hans fantasifulde univers.
Citat af Hayao Miyazaki: ”vi skal ikke lægge os for tæt op ad hverdagens virkelighed, men give plads til hjertets, hjernens og fantasiens virkelighed. Vi skal åbne for fantasiens kraft, for den kan tilføre virkeligheden noget nyttigt.”
Komposition
Chihiro er en pige på 10 år. Hun skal flytte til et nyt sted sammen med sine forældre, dette betyder også at hun skal skifte skole, men hun har ikke lyst til det og er sur og ked af det, hun sidder i bilen og kigger bedrøvet ned på den afskeds buket hun har fået. På vej til deres nye hjem, kører de forkert og havner inde i en skov, foran dem står en stor, gammel bygning. Chihiro fornemmer mystikken mens hendes forældre ingenting bemærker og vil på sightseeing. De går gennem en mørk tunnel og ender i en form for ventesal, med bænke og små springvand, Chihiro følger modvilligt med. De kommer til en mennesketom by og da hendes far kan lugte mad følger de ham, og ender foran en restaurant, hvor der står frisklavet mad på rad og række, der er stadig ikke et eneste menneske i syne. Chihiros forældre begynder at spise, men Chihiro vil ikke have noget. Hun løber nervøs gennem den tomme by, og ender på en bro, der står hun så og betragter et tog som kører under broen og da hun kigger op møder hendes blik, det første menneske udover hende og hendes forældre, nemlig drengen Haku. Han råder hende til at skynde sig hjem, før det bliver mørkt. Men aftenen er allerede ved at falde på, og da Chihiro når tilbage til sine forældre, er de blevet forvandlet til grise. Rædselsslagen opdager Chihiro, at underlige, åndelige væsner dukker op alle vegne. Hun styrter af sted, tilbage til bilen, men nu løber der pludselig en stor flod der, hvor hun gik tidligere på dagen for at komme op til landsbyen. Hun er dermed for alvor alene i den uhyggelige by.
Det er gratis at oprette en konto