Kære dagbog, Jeg er henne hos min mormor. Sikkert og trygt, vi spiser lækkert mad. Jeg undrer mig stadig over hvordan der skete og hvorfor jeg stadig er i live. Det var kun 8 timer siden. Jeg har rent tøj på, ingen skader. Det startede med at jeg skulle hen til min mormor henne i Norge, hun skulle holde jul med familien. Jeg plejede at tale telefon for jeg kom ind i flyvemaskinen, så mine forældre vidste jeg havde det godt. Jeg sad og ventede på flyet skulle komme. Jeg bestilte plads nr. 3b, for det var den plads jeg bedst kunne lide. Det startede ud med piloten sagde han hed Stefan Rasmussen. Pludselig der kom vind her og der, ikke noget vildt. Jeg tænkte altid på at det fly jeg var på vil styrte, men min mor sagde hele tiden ”hvis du tænker for meget på det, sker det”. Min far var nok en af de eneste i familien der er virkelig bange for flyet explorer, han er skør. Efter 2 minutters flyvning sagde Stefan at der var problemer med 2 af motorerne, alle så skrækslagne ud. Jeg sad og stirret på stewardesserne, de var ret rolige. De har nok prøvet det for. Jeg var ikke så bange, hvis det gik galt var døren tæt på. Jeg var nok den eneste der bare sad og spiste peanuts. Stefan sagde vi bare skulle tag det rolig, jeg gjorde men ikke alle andre. Stefan sagde bagefter noget tid at vi skulle ligge vores hoveder imellem vores ben. Jeg ved godt at hvis vi ligger hoved der vil vi nok brække vores nak hvis vi rammer stolen foran os. Jeg gjorde det alligevel, han ved nok bedst. Vi gik nedad, flyet gik ned ret hurtigt. Jeg er ikke sikker på de ved hvad de gør. Han sagde vi landede Gottröra i Sverige og at vi ville flyve derfra til Norge gratis. Jeg sad bare alene, tænker på hvorfor det sker. Jeg regnede med en sikker rejse til Norge, men nej det kommer aldrig til at se min familie igen. Jeg troede virkelig jeg ville dø, det gjorde alle. Jeg begyndte at græde, jeg kunne ikke tro det, jeg skulle dø nogle dage for jul. Man kunne se jorden nu, der var nok 700 m tilbage. Vi så ikke en lufthavn, vi så bare jord, jeg begyndte at panik. Da det gik nedad blev folk kastet frem og tilbage i deres sæder, de alle blev så skræmt. 100 m tilbage, jeg sidder stille. Vi fløj hurtigere nedad, man kunne ikke se noget fordi det var tåget. Lidt efter kunne vi alle se et stort træ men det var for sent. Vi fløj direkte ind i den. Den højre vinge faldt af, alle skreg. Pludselig kunne man få luft, det var meget koldt. Jeg så op, der var en lille åbning lige over mig. Der kom også en åbning lige bag mig. Åbningerne blev større. Pludselig brækker flyet i 3 stykker, jeg var 100% sikker på jeg skulle dø. 100 %. Flyet landede hård ned i sneen, alting var hvidt. Jeg åbnede mine øjne, jeg er i live? Jeg satte mig op, jeg kunne se få med skader, men alle er i live. Jeg har ondt nogle steder men det gør nok. Jeg har aldrig været så glad for, man kunne se brandvæsenet er kommet for at redde dem der ikke kan bevæge sig. Jeg løb bare væk fra flyet og hen til brandvæsenet. Jeg havde det fint, jeg fik kun nogle vandflasker i hoved. De vildeste skader var nok brækket ben osv. Jeg var nok en af de heldigste personer i hele verden. Efter ulykken, skulle alle passagerne vente på et fly der kunne flyve os til Norge. Nogle dage efter blev Stefan Rasmussen verdens kendt. Da jeg kom til min mormor blev hun så glad, hun hørte nemlig om styrtet. Det var nok den bedste julegave man kunne få. Jeg hørte senere at alle passagerne var i live og kun nogle få fik alvorlige skader. Jeg er sku heldig.
Det er gratis at oprette en konto