Jeg har aldrig presset mig selv så meget i hele mit liv. Jeg har skubbet mig selv over min egen grænse, og har gjort noget jeg ikke troede jeg var i stand til.
Af [NAVN A], 9. Y.
I uge 50, 2011, var jeg ude og svømme i mudder. Man kan også kalde det praktik i forsvaret, på Bornholm i 3 opklaringspatrulje.
Jeg var ankommet til Bornholm ved sen eftermiddag, og skulle bo hos min fars venners forældre, Jørgen og Lise.
Starten på det hele
Jeg mødte i kasernens kantine kl. 7:25, mandag morgen. Oversergent Meiner ville følge os til vores værelser. Vi skulle bo 4 personer på hvert værelse. Vi fik 15 minutter til at komme i løbetøj og stille os på gangen til stuerne. Vi blev derefter fulgt til løbebanen, hvor vi skulle løbe 2000 meter på 15 minutter. Alle bestod, nogle hurtigere end andre. Jeg klarede det selv på 10 minutter, og endda i et stille tempo. Da vi havde strækket ud og lavet nogle flere udholdenhedsøvelser, skulle vi tilbage på værelserne og tage vores civile tøj på. Vi trådte an på gangen igen, og blev fulgt ned til lageret, hvor vi fik udleveret jakke, bukser, kedeldragt og varmt undertøj. Vi tog det med os over i en garage, hvor vi fik udleveret støvler og regntøj. Dagen var lang, da vi ikke lavede andet, end at lytte på hvordan man gjorde dit og dat. Vi blev også introduceret til vagtposterne – Dem blev jeg rigtig god til. Vagterne foregik sådan, at man har en vagt, 2 gange om ugen, på 2 timer hver. Den første vagt starter kl. 22, og den sidste kl. 06.
Det er gratis at oprette en konto