Analyse af Ørneflugt

Præsentation: Ørneflugt skrevet af Henrik Pontoppidan er et glimrende eksempel på en tekst fra Det moderne gennembrud, der står i kontrast til Romantikken. Den naturvidenskabelige udvikling har på det her tidspunkt sat et nyt præg og skabt et behov for mere realisme i litteraturen og kunsten. Darwins evolutionsteori lagde også tvivl over kristendommen og Gud. Forfatteren og kunstnerens job i denne periode var at formidle sandheden og giv et realistisk syn på samfundet, skabe debat og tale om tabuemner, som der ikke blev gjort i Romantikken. Jeg har valgt Ørneflugt af Henrik Pontoppidan som mit prøveoplæg. Det har jeg valgt, fordi jeg synes teksten er et godt eksempel for at vise hvad Det moderne gennembrud gik ud på, da det indeholder kritik af kristendommen og i det hele taget en stor afstand fra Romantikken. Et stort emne i teksten er arv overfor miljø, som også er et emne der bliver diskuteret en del den dag i dag, hvilket også er en af grundene til, at jeg har valgt denne tekst som mit prøveoplæg. Ørneflugt handler om ørnen Klavs er vokset op i en andegård bag en præstegård. Klavs har levet det meste af sit liv på et plankeværk, hvor han venter på at nogle af børnene kommer med lidt mad til ham. Han prøver at flyve rundt en gang imellem, men kan kun svæve lidt og så falde til jorden igen. Men en dag, efter præstens død, prøver Klavs at flyve igen, og denne gang lykkes det. Han flyver afsted og flyver om kap med en hunørn. Da han er nået et godt stykke væk, får han hjemve, han beslutter sig at flyve hjem. Da han når over præstegården igen, daler han ned mod jorden, men Karlen får øje på ham og henter sit gevær. Fortolkning: I starten af novellen om ørnen Klavs skriver han, linje 4-5: “Ligesom Eventyrets "grimme Ælling" voksede den op her mellem skræppende Ænder og kaglende Høns og brægende Faar”. Allerede her i indledningen sammenligner han sin tekst med H.C. Andersens eventyr fra Romantikken “Den grimme ællinger”. Pontoppidan gør det for os læsere meget klart hvilken tekst han ønsker at blive sammenlignet med. Det er spørgsmålet om arv overfor miljø, der bliver diskuteret her. I “Den grimme ælling” mener H.C. Andersen at hvem du bliver til er arv bestemt. Den grimme ælling ender jo med at blive en smuk svane selvom den har levet med ænder hele livet. Så grunden til at den bliver en svane, selvom den har levet med ænder hele dens liv, er fordi den er født sådan, deraf er det arv bestemt. Sådan er det ikke i Ørneflugt. Klavs er en ørn, der lever i en andegård. Klavs har i teksten en tydelig indre kamp med sig selv mellem arv og miljø, for eksempel skriver Pontoppidan, linje 13-15: “?Det kunde vel en og anden Gang hænde, især paa stormfulde Dage eller naar et Uvejr trak op, at der vaagnede en ubestemt Længsel, en taaget Hjemvefølelse i den fangne Himmelætlings Bryst.” Her kan man se at ørnen Klavs føler en vis trang til at være en ørn og