Omkring 1930 var Danmarks handel med udlandet meget større i forhold til andre europæiske lande. Med næsten 180.000 gårde var det Danmarks vigtigste erhverv. Der blev solgt mest til landene Storbritannien og Tyskland.
Landmændene valgte at sætte priserne ned på kornet ned til det halve, fordi de satsede på at bruge det til foder. De begyndte at producere mere bacon og smør derefter.
Det gik fint et stykke tid, men da krisen ramte folk i byerne og arbejdsløsheden steg, måtte man spare på maden. Grundet dette blev der et stort overskud af disse landbrugsvarer og priserne blev lavere og lavere.
Landmændene kunne ikke klare terminerne (afdrag på lån i gårdene), især husmænd og dem der lige havde købt deres gård.
I slutningen af 1920’erne havde Tyskland lagt told på kreaturer fra Danmark, og de forhøjede tolden på dansk smør til det tredobbelte. England begyndte også at aflægge told på landbrugsvarer fra Danmark.
Regeringen måtte gribe ind:
Landmændene skyldte mange håndværkere og handlende penge. I 1931 kom regeringen til hjælp. Den lovede at staten ville betale omkring 1/5 af landmandens gæld. Men betingelsen var, at de som landmændene skyldte penge, skulle nøjes med det, staten betalte.
Det hjalp lidt på landmændene, men det kunne ikke forhindre at mange gik fallit og deres gårde kom på tvangsauktion.
Det er gratis at oprette en konto