1 / 3 sider - klik for at bladre

Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Den blomstrende have'

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Den blomstrende have' er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.264 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 13. maj 2017.

Denne opgave indeholder en analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Den blomstrende have'. Den undersøger novellens komposition ved hjælp af berettermodellen og tolker centrale temaer som Thomas' seksuelle udvikling og Eriks første forelskelse. Desuden perspektiveres der til intertekstualitet med Paradisets have og metaforer i teksten.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af novellen 'Den blomstrende have' med fokus på komposition, temaer og litterære virkemidler. Opgaven er velstruktureret og giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • barn til voksen
  • berettermodel
  • den blomstrende have
  • første kærlighed
  • homoseksualitet
  • intertekstualitet
  • naja marie aidt
  • novelleanalyse
  • seksualitet
  • venskab

’Den blomstrende have’ er titlen på novellen, der er skrevet i 1993 af forfatteren Naja Marie Aidt (født 1963), der udover at skrive noveller også beskæftiger sig med lyrik. Temaet i novellen er om udviklingen fra barn til voksen og om den første kærlighed.

Kort handler historien, der foregår i 1978, om Thomas, der er i sommer hus med sin bedste ven Erik, bedsteforældrene og sin kedelige kusine Mette. I sommerhuset fortæller Erik til Thomas at han er forelsket i Mette, til stor forargelse for Thomas, der synes at hun er noget af det mest forfærdelige. Bedre bliver det ikke da Erik senere fortæller, at han og Mette har kysset, der har Thomas svært ved at tro sine egne ører. På hjemrejsedagen fra sommerhuset spørger Thomas, om det virkelig er rigtigt, at Erik har kysset Mette. Erik smiler og Thomas ville ønske, at han kunne røre ved hans mund.

Hovedpersonen Thomas er jeg-fortælleren i novellen. Thomas er ikke alvidende, derfor ser vi alt med hans øjne og alle vinklerne ses fra også hans side, som f.eks. ”Erik slog smut, og var rigtig skrap til det.” Det er altså Thomas’ mening at Erik er god til at slå smut.

Sproget i novellen er ret monotomt, dog med en anelse kortere sætninger, når Thomas er sur eller frustreret over noget.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver