Historien handler om puberteten, homoseksualitet og kærlighed – både lykkelig og ulykkelig. Fortælleren skildrer overgangen mellem barn og voksen, og især tabulagte problemer. Historien udspiller sig over sommerferien i Eriks bedsteforældres sommerhus, hvor han er på ferie med hans bedste ven Thomas og hans kusine Mette.
De to drenge er lige fyldt fjorten år og er i puberteten, men de er stadig legeglade og bader i havet, klatre i klitterne, smutter sten og samler muslinger – de nyder deres barndom. Men da Erik kysser Mette forandrer det tingene. Thomas kæmper med sin pubertet. Han står med et ben i hver lejer – stadig barn men alligevel ikke. Han er tiltrukket af Erik, og da Erik kysser Mette er det et slag i ansigtet på ham. Flere steder i historien bliver der stærkt indikeret af der er en fysisk tiltrækning. I starten af historien fortæller Thomas ”Vi sov i køjer på bittesmå kamre, spiste med stor appetit dagen igennem og elskede hinanden som brødre og lidt til”. Alt er beskrevet dejligt og idyllisk, det virker som om Thomas er lykkelig, og han er glad når han er sammen med Erik. Omverdenen bliver beskrevet ned til de mindste detaljer - alting kommer med! Det er som at være til stede på klitten ved havet eller i blomsterhaven ved huset, og stederne bliver beskrevet med så stor passion at jeg som læser forelsker mig i dem. Med da Erik fortæller om kysset med Mette krakelerer denne idyl. Dette er point of no return. Det er her drømmebilledet bliver ødelagt, og haven lige pludselig ikke er så smuk længere. I starten er sproget fyldt med adjektiver og miljøobservation, men i slutningen er det korte, irriterede sætninger. Der er ingen glæde længe og det virker som om Thomas bare skal have det overstået og helst glemme hvad der sker.
Det er gratis at oprette en konto