Hun rankede sig, og smilede igen, næsten beruset, hev blusen over hovedet, hun rakte ud efter den korte, sorte kjole, igen og igen smilede hun til spejlet og rustede håret, løftede armene, strakte og smilede hvidt og nyt. Det var sandt. Hun var næsten blevet smuk.
Så lynede hun op, vendte sig og trak forhænget til side. Og så lige ind i mors overraskede ansigt.
Lise sagde ingenting, men smilede bredt. ”Du er jo smuk skat,” sagde Lises mor og klappede lydløst i sine små, vimsede hænder. Lise vendte og drejede sig foran det store spejl. Den var god nok.
Hendes øjne strålede af glæde og sin mors ligeså. I en hurtig bevægelse, greb Lises mor telefonen. ”Dette øjeblik skal for guds skyld ikke i glemmebogen,” sagde hun og trykkede gentagende gange på den røde knap. Hendes mor var selvfølgelig oppe at køre, men for Lise gjorde det ikke spor. Ikke i dag.
På badeværelset, tilbragte Lise meget tid. Når hun puffede lidt til håret, for at give det ekstra fylde og når hun og beundrede sit nye, smarte smil. I dag skulle den nye kjole i brug. Det var nok ikke ligefrem hvad mormor forventede, men pyt nu med det. I runde, smalle bevægelser hoppede Lise i den sorte og korte kjole. Stolt og fuld af selvtillid, traskede hun ud i køkkenet, hvor mor allerede stod klar med det kritiske blik. ”Hvad tror du lige du laver?” spurgte mor og rettede pegefingeren mod Lises ansigt. Lise rynkede brynene og kiggede spørgende på sin mor, der i en hastig fart, susede ud på badeværelset. ”Du er jo slet ikke færdig!” sagde hun og rakte Lise sin pudder. Lise svarede ikke, men tog tavst imod sin mors ordre. I runde og anstrengte bevægelser, kørte hun brunt glimmer i hendes ellers blege ansigt. Lises mor så tilfredst på Lise, der igen kiggede sig selv i spejlet. Hendes flotte smil, var nu igen dækket til. Denne gang var et smart, hvidt smil ikke nok.
Det er gratis at oprette en konto