Den kolde krig var uden sammenlining den mest domineende internationale konflikt i det 20 århunderes anden halvdel. Konflikten satte et afgørende præg på den indenrigspolitiske udvikling overalt på jorden, hvor mogstanderne af de eksisterende magthaver kunne fordømme og ekæmpes som ”kommonister” eller som ”imperialister”.
Den kolde krig og Danmark.
Den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 sendte en chock gennem nationen. Det var en oplevelse man fremover helst ville undgå. Tiden var løbet fra den danske neutralitetspolitik, som landet havde ført siden det historiske nederlag i 1864.
Frihedsrådets efterkrigsprogram fra sidst i 1944 sagde klart, at ”alle fprestillinger om Danmarks isolerende neutralitet må efter denne krig være til ende.”
Lide efter krigen tilsluttede Danmark sig FN-pagten 6. september 1945, men det stod hurtigt klart, t FN´s handlefrihed ville blive hæmmet af modsætningerne mellem de vestlige kapitalistiske lande og de kommonistiske lande i øst. De danske politikere måtte derfor finde nye allierede i en verden, der blev mere og mere kompliceret.
Marshall-hjælpen.
USA vedtog i april 1948, at yde Marshall-hjælpen til genopbygningen af Europa. Hjælpen blev administreret af den økonokiske samarbejdsorganistion (OEEC.)(Organization for Econdmic Cooperation and Development).
Da folke tinget tilsluttede sig Marshall-hjælpen, stemte kun kommonisterne imod, da de mente det ville knytte Danmark politisk til USA. I de følgende år mogtog dnmark økonomisk bistand på 1,7 milliarder kroner, hvoraf en femtedel var lån, rasten var bistand. Konkret lettede Marshall-hjælpen import af råvare og maskiner og rettede op på valutaunderskuddet, hvilket bidrog til moderniseringen af landbruget og industrien.
Det er gratis at oprette en konto