”Måske er alle fødsler sådan: De lugter ikke godt, man er tørstig som bare fanden, men lyset er vidunderligt når først man har vænnet sig til det.”
side 9, linje 1-3
Denne del af teksten sætter en masse tanker og følelser i gang. Jeg synes især, at man kommer til at tænke over, at alting ikke er perfekt med det samme. I starten af teksten hører man om at der lugter og en person er tørstig. Efter at man har vænnet sig til det bliver det godt.
De fleste ting er ikke fedt med det samme, man skal vænne sig til forskellige ting, før de bliver gode. Som der står ”lyset er fantastisk når man først har vænnet sig til det”.
Det giver mig de tanker, at man skal give alting en chance og at tiden er vigtig.
FRA SIDE 45 – 85
Adam møder Bjanka:
Adam møder Bjanka, som er en brunhåret 8-9 årig pige, der ikke ved hvor sin mor er. Det sker ved side 49 – 50. I starten er han irriteret over at han nu skal hænge på hende og beder hende om at gå, han prøver til og med at slippe af med hende. Til sidst vælger han dog at tage vare på hende, efter hun ihærdigt har prøvet at nå ind til ham i langtid lykkedes det til sidst. Det ender faktisk med, at hun bliver hans lille hjælper, der lærer ham ord og om alle de ting han har glemt fra sin fortid. De supplerer hinanden godt og har brug for hinanden. De holder meget af hinanden og livet sammen er bedre end alene. Deres forhold starter dårligt og Adam vil ikke have noget med hende at gøre, men det ender med at de ikke kan være foruden hinanden.
Det er gratis at oprette en konto