Referat: Adam vågner op, han er blevet skudt i nakken og har mistet noget af sin hukommelse. Han kan ikke huske at der har været krig og hvorfor. De første par dage lever han som et dyr, han kravler rundt i kloakkerne, men bliver til sidst sulten og bliver nødt til at gå op i lyset for at finde mad. Han spiser maden som de døde soldater har i lommerne. Han finder også et sted at bo, i en faldefærdig kælder som ligesom resten af byen er hårdt ramt af krigen. En aften møder han en meget smuk pige. Hun giver ham hans nye navn, og hun gør ham til menneske igen. Adam forelsker sig i Sandra som pigen hedder. Adam bliver meget glad for Sandra og vil gerne være sammen med hende for altid. Men Sandra har en kompliceret fortid, og kan ikke blive hos Adam, hun går fra ham uden at fortælle ham hvorhen. Sandra kan ikke finde ud af om hun vil være hos kærligheden og Adam, eller hos maden og solda-terne. Hendes sult vinder og hun forlader Adam. Det kan Adam ikke acceptere og prøver at få hende tilbage ved at skaffe en masse cigaretter (cigaretter bliver brugt som betalingsmiddel) og mad. Under sin søgen efter Sandra finder Adam to forældreløse børn. Bjanka og Jussi. De hjælper hinanden med at skaffe mad, ved at stjæle og lede efter mad i ruinerne. Senere tjener Adam mad og cigaretter ved at hjælpe Zakarias også kaldet Sømanden. Zakarias driver sit eget ulovlige firma ved at stjæle penge og ciga-retter fra Sejrsherrerne og ved at handle med ulovlige varer. Selvom Adam nu har nok mad til dem alle sammen vil Sandra alligevel ikke tilbage til Adam. Hun vil ikke have at han har noget at gøre med Sømanden fordi han er med til at dræbe hendes soldatervenner. Adam beslutter derfor at droppe sin aftale med Zakarias, og vil fejre det ved at holde en kæmpe fest for hele byen. Han skaffer en masse mad og drikkelse og endda musik. Aftenen bliver dog langt fra som Adam havde håbet på. Sandra danser med Sømanden som hun ellers hader og senere på aftenen forsvinder hun sammen med Sømanden. Adam følger efter dem og da han ser at Sandra har samleje med Zakarias er han lige ved at skyde Zakarias, men en kone taler ham fra det. Adam tager hjem sønderknust. Næste dag finder han Sandra død. Hun er blevet skudt af en som vil hævne sig på Adam. Adam havde skudt hans bror under krigen og nu har han hævnet sin brors død. Zakarias kommer i fængsel og Adam flytter ind hos hans mor sammen med Jussi. Bjanka er blevet fjernet og er kommet på et hjem for forældreløse. Adam kæmper sig gennem dagene, han er begyndt i skole, og han har fået identifikationskort så han lovligt kan arbejde.
Det er gratis at oprette en konto