Ringen er en novelle om det nygifte ægtepar, Konrad og Lovise. Konrad er født i dårlig stillet familie, især økonomisk. Lovise, derimod, stammer fra en fin familie, med stærk økonomi og en streng opdragelse. Disse vidt forskellige baggrunde gjorde det svært for det unge par at få accept fra Lovises forældre. Dette skylder den tid de levede i, nemlig omkring 1800-tallet. Dette var en tid hvor familien og dennes status var vigtig. Derfor har jeg sagt at et af temaerne er samfundsklasser.
Det unge par bor på en gård, hvor idyl er en stor del af deres hverdag. Parret elsker hinanden og Konrad forguder Lovise: ” Konrad, den unge Ægtemand, havde højtideligt lovet sig selv, at fra nu af ingen Sten skulde findes, og ingen Skygge falde, paa hans Elskedes Vej” men ægteskabet har også betydning for Lovise. Hun har endelig kunne bryde med sin stramme opdragelse og nyde sit frie liv.
Efter deres gåtur, som ender ved en eng, bliver Lovise sendt tilbage til gården af Konrad. Dette er et klart signal på, hvordan fårene har større betydning for ham, end hun har. Lovise gør hvad han siger, og går langsomt hjemad, i håb om at hun kan få bekræftet hans kærlighed til hende. Fåretyven er et symbol på den verden Lovise aldrig selv har fået lov at deltage i, og vælger derfor at trodse hendes mands ord, og bevæger sig væk fra deres vante sti og ud i skovens virkelige verden. Dette citat: ”hendes lette Fodtrin blev her ganske lydløse” understreger hvordan Lovise med sit valg af den nye vej, har begivet sig ud i nye indtryk, og væk fra den verden hun kendte. Men al denne nysgerrighed bliver pludseligt forstyrret af en fremmed mand. Han truer hende med en kniv, men alligevel står de bare og kigger på hinanden i lang tid. ”Hun bad ikke for, eller tingede om sit Liv. Hun var af Naturen frygtløs, og denne Rædsel som hun følte for ham var ikke forbundet med nogen Tanke om hvad han kunde gøre hende”[3], Lovise føler ikke nogen angst for manden, heller ikke i form af hans kniv, men ønsker alligevel at komme væk. Det eneste hun bærer af værdi er hendes vielsesring, og hun rækker derfor ringen frem mod manden, men han tager den ikke. Ringen falder på jorden, hvilket symboliserer, at den ”pagt” hun indgik ved ægteskabet tabes på jorden, og går bort. Men Lovise har muligvis allerede tidligere forkastet sine ægteskabelige forpligtelser, blandt andet da hun ikke gik direkte hjem til gården, som hun havde lovet sin mand. Hendes uskyld, som blandt andet kan ses i den hvide kjole hun bærer, tabes også med hendes møde med den fremmede mand. Mødet med denne nye kultur gør hende opmærksom på, at den tryghed hun har fået hos Konrad ikke er nok, hun ønsker mere.
Det er gratis at oprette en konto