Forrige Side af Flygtninge, spørgsmål og ordforklaringer
Næste Side af Flygtninge, spørgsmål og ordforklaringer
Side 1 af 5

Flygtninge, spørgsmål og ordforklaringer

   
Fag: Samfundsfag
Uploadet: 19/05/2017
Klassetrin:9. klasse
Antal sider:5
Filinfo: pdf-formatpdf-format (339KB)
mart502j gav 4.6 stjerner af 5 Log ind for at downloade Flygtninge, spørgsmål og ordforklaringer
Skribentens beskrivelse af Flygtninge, spørgsmål og ordforklaringer
Forklaring af ord: Migration: Migration er en betegnelse for en bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, hvor de deltagende migranter ofte er tvunget til at foretage den pågældende flytning af en eller anden – ofte ydre – omstændighed, som de selv kun har ringe. Flygtninge: En flygtning er en person som flygter væk fra det land personen 'hører' til. Grunde til det kan være fx krig. Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge opholder sig i udlandet og er blevet anerkendt som flygtninge af FN’s flygtningeorganisation UNHCR. Hvert år udvælges et antal kvoteflygtninge, der genbosættes i Danmark. Det sker både på såkaldte kvoteudvælgelsesrejser, hvor Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp interviewer kvoteflygtninge i deres opholdsland og på grundlag af skriftlige henvendelser fra UNHCR (også kaldet dossier). Integration: I samfundsvidenskab omfatter integration de sociale processer, der forbinder de enkelte personer og grupper med hinanden i en mere overordnet enhed, jf. fx "europæisk integration". Opholdstilladelse: Efter at have levet lovligt i Danmark i fem år, kan en flygtning søge om permanent opholdstilladelse i landet. Dette kræver blandt andet en ren straffeattest, og at man har deltaget aktivt iintroduktionsprogrammet med undervisning i det danske sprog og samfundsforståelse. Asyl: Når flygtninge får asyl i Danmark, er deres opholdstilladelse midlertidig. Det vil sige tidsbegrænset. Det betyder, at flygtninge kan blive sendt hjem, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, og risikoen for forfølgelse ophører. Asylcenter: Et asylcenter er et indkvarteringssted for asylansøgere, hvor de opholder sig, mens deres asylsag behandles. I Danmark har Udlændingeservice ansvaret for asylcentrene, men den praktiske opgave med driften er udlagt til nogle operatører, hvoraf Dansk Røde Kors er den største. Flygtningelejr: En flygtningelejr er en midlertidig lejr, der tager imod flygtninge. Teltlejr: Teltlejr er oprettet for at imødegå flygtningestrømmen i Danmark og bruges mere akut. Det er meningen, at teltene kun er en midlertidig løsning, indtil der findes en mere permanent indkvartering til asylansøgerne. De drives i et samarbejde mellem kommunerne og Beredskabsstyrelsen. Nærområde: Nærområde er et område som befinder sig i umiddelbar nærhed af et land eller en region. Schengen-aftalen: Samarbejdet indledtes i 1985, da Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Vesttyskland i den luxembourgske by Schengen indgik en aftale om fri bevægelighed, dvs. ophævelse af grænsekontrollen, for personer, der krydser landegrænser mellem Schengenlande. Humanitært hjælpearbejde: Humanitært arbejde i udlandet spænder bredt, og du kan arbejde med mennesker fra forskellige baggrunde. Fælles for projekterne er, at frivillige er en stor støtte for det faste personale og dermed en forbedring af hverdagen for mange børn og unge. Traume: Traume, legemlig eller psykisk beskadigelse eller kvæstelse pga. ydre påvirkning. Legemlige traumer kan være mekaniske, kemiske eller termiske traumer. Mekaniske traumer forekommer oftest ved ulykker eller vold, fx i form af sår eller knoglebrud. Statsborgerskab: statsborgerskab, en persons status som berettiget og forpligtet i forhold til en stat. Menneskerettigheder: Menneskerettigheder er baseret på princippet om respekt for individet. Deres fundamentale antagelse er, at hver person er et moralsk og rationelt væsen, der fortjener at blive behandlet med værdighed. FN's Flygtningekonvention: FN's Flygtningekonvention ses som grundlaget for Danmarks behandling af asylsager Spørgsmål: • Hvor mange asylansøgere har Danmark modtaget fra det pågældende land inden for de seneste år? Rundt omkring i verden er millioner af mennesker på flugt. Især er der tale om mennesker fra Syrien, og især blandt mediefolk og politikere. Flere millioner syrere har været nødt til at flygte fra deres land, hvilket kan være grundet alvorlige problemer, og højest sandsynligt borgerkrigen. Mange af disse flygtning søger et bedre liv, hvor de her søger mod rige Europa. Danmark har taget imod en lille del flygtninge på verdensplan. Lidt bedre er det dog i forhold til andre europæiske lande. I alt har 21.316 personer søgt om asyl i 2015, hvilket var faldende i 2016. I 2016 kommer de fleste flygtninge fra følgende lande: Syrien, Afghanistan, Statsløse, Irak og Marokko. Herunder ses en tabel, der illustrerer, hvor mange flygtninge Danmark har taget imod, inden for de seneste år. • Hvad får folk til at flygte fra det pågældende land? Det kan være svært at forstille sig, hvordan det er at være på flugt, og at tage beslutningen om at flygte fra sit hjemland. Der skal højest sandsynligt alvorlige problemer til, før man ønsker at rejse. Dette kunne være problemer som sult, fattigdom og krig. Syrien er et godt eksempel på krise og god grund til at flygte, da der foregår en borgerkrig i øjeblikket. De mangler alt det, vi tager forgivet. Selvom U-lande har problemer nok i forvejen, er det dem, der tager størstedelen af flygtningene. Man kan derfor spørge sig selv som borger i et I-land, om vi bør tage flere flygtninge. De fleste flugter er pga. krig og konflikt eller fattigdom og arbejdsløshed. • Hvad sker der, når en asylansøger kommer til Danmark? Når man som flygtning kommer til Danmark, gennemgås en bestemt proces. Alle flygtninge, der kommer til Danmark, kan som udgangspunkt søge asyl. Da Danmark er et af de 26 lande, der er en del af Schengen-området, kræver det visum, for mennesker der kommer fra et land, der er præget af krig. Det er svært at få visum, hvilket medfører, at det ofte er ulovlige papirer, der giver adgang til Danmark. Nyankomne asylansøgere bliver afhørt af politiet, hvor de spørger ind til personens identitet, årsag til flugt og rejseruten. Herefter bliver man oftest anbragt på Sandholmlejren, der fungere som en modtagelseslejr. Fordi Danmark er en del af Dublin-forordningen, skal udlændingestyrelsen tage stilling til, om asylansøgningen skal behandles i Danmark. En del af ordningen går ud på, at en asylansøger kun kan få behandlet sin asylsag i et land, altså det land den pågældende flygtning ankommer til først. Imens flygtningen afventer svar, om hvorvidt han eller hun må blive, modtager personen et kontant beløb, der skal bruges til overlevelse. Flygtninge der får ja, skal opholde sig på et af landets 47 asylcentre. For eksempel skal en familie bestående af to børn og to voksne modtage 4477 kroner hver 14. Dag, hvorimod en enlig voksen modtager 1198 kroner. Når udlændingestyrelsen har givet adgang til asyl i Danmark, er det op til myndighederne at fordele flygtning rundt omkring i landets kommuner. Her bliver der taget hensyn til personlige ønsker og forhold. Herefter er det op til kommunen at få flygtningen integreret. Efter fem års lovlig ophold i Danmark, kan man søge om permanent opholdstilladelse. • Hvordan er leveforholdene på et asylcenter? Når man som flygtning får ja til at opholde sig i det pågældende land, skal man som udgangspunkt opholde sig på et asylcenter. Her får de udleveret et bestemt beløb afhængig af antal personer. Dette beløb skal benyttes til mad. For eksempel skal en familie bestående af to børn og to voksne modtage 4477 kroner hver 14. dag, hvorimod en enlig voksen modtager 1198 kroner. En familie får som regel to værelser til rådighed, mens en enlig person højest sandsynligt skal bo i selskab med to til fire andre af samme køn. Asylansøgere over 18, der er nyankomne, skal deltage i et indledende kursus i dansk sprog, dansk kultur og det danske samfund. Derudover har man som asylansøger pligt til at hjælpe med det praktiske på centeret. Asylbørnene i "børnehave-årene" skal dagligt gå i en form for legestue på asylcentret, der kan sammenlignes med en dansk børnehave. Børn i "skolealderen" bliver med en bus, kørt til en Røde-Kors skole, der giver et undervisningsforløb magen til det, tosprogede elever får i folkeskolen. Asylansøgere kan efter et halvt år på asylcenteret få tilladelse til at bo, arbejde og tage uddannelse uden for centeret. Dog lagde regeringen op til at afskaffe denne regel under sidste valgkamp. • På hvilke måder er folk fra de pågældende lande kommet til Danmark/Europa? De fleste af de personer der kommer til Danmark/Europa, betaler menneskesmuglere for at tage dem med. For det meste er de både flygtninge kommer med helt fulde. Der er alt for mange mennesker, det er også derfor der er så mange af bådene der kapre. De mange flygtninge går også, i store flokke, mange kilometer. • Hvilke traumer kan en asylsøger have? En asylandssøger kan have mange traumer, da de har oplevet meget voldsomme ting i deres hjemland, men også under rejsen, til "et bedre sted". 30-45 procent af alle flygtninge i 2013 havde en eller anden form for traumer. Mange flygtning for specielt traumer når de skal forlade deres familie i så lang tid. Det kan være et stort problem at asylsøgere har traumer, fordi det kan være meget svært at leve den normale hverdag i et nyt land med traumer. • På hvilken måde har Danmark strammet flygtningepolitikken? Vi har strammet den ved at lave grænsekontrol, stramning af værdier og immigrationen. Der er blevet taget hånd om immigrationen, en midlertidig grænsekontrol til Tyskland og asylandssøgere får kun lov til at beholde smykker som armbåndsure og vielsesringe, og 3000 kroner, resten kommer til staten. • Hvilken betydning får det for flygtninge rundt i verden, når landene i Europa strammer deres flygtningepolitik? Det har den betydning at de måske ikke kan nå frem til Europa, så de bliver nød til at blive i deres hjemland eller nabolandene. Dem der så alligevel vælger at prøve at komme til Europa, får det så på en ildegal måde. Så når de endelig kommer til Europe, er de ikke registreret eller noget. Det har den betydning at de fx ikke kan få arbejde, lægehjælp eller en uddannelse. Det har også en stor konsekvens for det land flygtningen kommer til, de kan overhoved ikke holde styr på hvor mange –og hvem der kommer til landet. Vurdering og handlemuligheder: Hvordan mener I, vi bedst kan hjælpe flygtninge? Fx i nærområderne og i de forskellige europæiske lande? Vi mener at vi måske bedst kan hjælpe flygtningene, ved at sende hjælp ned til landet, så de kan blive ved med at leve i deres normale samfund. Så vi kan måske prøve at hjælpe dem med at få et stabilt samfund uden krig, og vold. Vi tænker vi skal hjælpe dem med at hjælpe sig selv. Med det mener vi at vi skal hjælpe dem, indtil de selv kan klare den. Men nu når de er kommet til Europa, kan vi hjælpe dem med at komme over alle de traumatiske ting som de har set og oplevet. Hvad mener i om Danmarks flygtningepolitik? Er der noget i mener skal ændres? Vi mener at Danmark skal være mere åbne overfor for immigranter og flygtninge. Danmark har i dag begrænsninger på hvor mange flygtninge vi må tage imod. Er der plads til flygtninge i Danmark? Der er mange forskellige meninger om hvorvidt Danmark har plads til flere flygtninge eller ej, men vi mener at der er plads til flere. Vi har masser af plads, massere af bygninger der bare står frie. Hvorfor kan der ikke bare flytte flygtninge ind i dem? Vi mener godt Danmark kan tage flere. Vi har massere af plads.



Du er ikke logget ind...

Du skal logge ind før du kan downloade opgaver på Opgaver.com

E-mail:

Password:

Glemt password?

Husk mig  
Har du ingen bruger?

Opret en bruger nu

Eller

Opret en bruger på Opgaver.com

Din E-mail:

Vælg kodeord:

Fødselsår:

 eller 

Når du klikker på opret, accepterer du samtidig brugerbetingelserne for Opgaver.com

Tjek din email

Vi har netop sendt dig en email med et aktiveringslink,
som du skal klikke på for at aktivere din konto.

OBS! Husk at tjekke om emailen ligger i "Uønsket post"!

Med venlig hilsen
Opgaver.com