Raftehegn

Idioterne var folk med hunde der gik tur på marken, vores grund lå i den yderste række, og man kunne se lige ind i vores have ude fra grusstien. Mange af de andre haver ved siden af vores havde allerede fået sat hegn op, de fleste købte bare de færdige fag i Bauhaus og gav dem maling eller

Rafterne kom om torsdagen, og jeg havde lovet min far at hjælpe ham, han var sikker på vi kunne knalde det hegn op 5 på en lørdag. Jeg ville få penge for det. Stolperne havde min far sat sidste weekend, sammen med min farbror, de havde dyppet enderne i tjære og støbt dem ned i huller med noget cement. De var trykimprægnerede. „Det bliver godt,“ sagde min far. Jeg sagde bare ja. Vi stod 10 og skubbede og sparkede lidt til rafterne, de havde smidt dem af i indkørslen, en ordentlig bunke, granrafter med bark, min far kunne godt lide at den slags så naturligt ud. „Det falder i med naturen,“ sagde han og pillede i noget bark og snusede til sine fingre. „Det bliver en smuk farve 15 med tiden.“ Min mor var ikke med på hegnet, dit hegn, sagde hun til min far når de hakkede på hinanden om det, dit hegn. „Vi bliver glade for det,“ sagde min far. „Alle de idioter der glor ind i vores have.“ 35