2. Undersøg, hvad der af bilag B1 (figur 1, figur 2, tabel 1, tabel 2 og tabel 3) og supplerende materiale kan udledes om befolkningens holdning til velfærdsydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.
Den frie bevægelighed er et centralt princip i EU. Med Maastrichttraktaten blev unionsborgerskabet indført – og som en følge deraf arbejdskraftens fri bevægelighed. Samtidig betyder det at arbejdstagere fra et EU-land, som arbejder i et andet EU-land opnår samme rettigheder som landets borgere – herunder sociale ydelser. Særligt efter Østudvidelsen skabte det røre blandt den danske befolkning, og der har siden været en vedvarende debat om hvorvidt arbejdskraftens fri bevægelighed baner vejen for velfærdsturisme eller styrker dansk vækst og velstand. Når det kommer til arbejdskraftens fri bevægelighed er der nemlig delte meninger, hvilket kommer til udtryk i bilag B1, som er en række figurer og tabeller, der beskriver befolkningens holdning til velfærdsydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.
Den danske befolkning er overvejende negativt stemte over for EU-borgeres ret til at modtage danske velfærdsydelser. Dette kommer til udtryk i figur 1, som er et cirkeldiagram, der viser hvor stor en del af den danske befolkning, som ser EU-borgernes mulighed for at få del i danske velfærdsydelser som en trussel mod dansk velfærd. Af figuren fremgår at 58% af den danske befolkning ser den danske velfærd truet af EU-borgeres ret til at få velfærdsydelser. Der kan være forskellige grunde til befolkningens modstand, men børnepenge-debatten har sandsynligvis medvirket til at skabe denne diskurs hos befolkningen. Der er en tendens til at særligt de lavt uddannede er negativt stemte over for EU-borgeres mulighed for at få danske velfærdsydelser. Dette fremgår af tabel 2, som er en oversigt over befolkningens holdning til at EU har givet EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land, mulighed for at få sociale ydelser i det pågældende land.
Det er gratis at oprette en konto