Den danske arbejdsmarkedsmodel og EU's frie bevægelighed

Indledning: I Danmark har vi en unik arbejdsmarkedsmodel, i dagligtale kaldt den danske model. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på et trepartssamarbejde mellem; Staten, Landforeningen i Danmark (LO) og Dansk arbejdsgiverforening (DA). Trepartssamarbejdet munder ud i kollektive overenskomster der regulerer Danmarks løn og arbejdsvilkår gældende for arbejdsgivere og arbejdstagere. Grunden til at modellen fungerer i Danmark, er at vi i modsætning til mange andre lande har en høj organisationsgrad blandt arbejdstagere og blandt arbejdsgivere. Den danske arbejdsmarkedsmodel giver altså en vis grad af stabilitet, i det vi ved at organiserer os tilslutter os spillereglerne for arbejdsmarkedet.Problemformulering: - Udgør EU-borgernes ret til fri bevægelighed en trussel for den danske arbejdsmarkedsmodel?- Redegørende: Redegør for det indre marked- Undersøgende: Undersøg arbejdskraftens frie bevægeligheds påvirkninger på den danske arbejdsmodel.- Diskussion: Diskuterer fordele og ulemper ved den danske model samt risici ved at vedtage en mindsteløn ved lov. Besvarelse af det redegørende spørgsmål: - Det indre marked er et begreb, der dækker over den frie bevægelighed i EU indenfor fire områder. Det drejer sig om varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Det indre marked er skabt for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed indenfor disse områder. Idéen om det indre marked opstod i 1980’erne, da man i EF kommissionen besluttede at det var på tide, at man styrkede EF’s fællesmarked. I 1987 trådte Den Europæiske Fælles Akt i kraft, og det var her rammerne for det indre marked stod. Det blev besluttet, at EF skulle have et stort fællesmarked inden udgangen af år 1992.Vi har derfor siden haft, det vi kalder det indre marked, i EF, senere EU. Besvarelse af undersøgelsen: - Den udenlandske arbejdskraft har ikke den samme kutyme med at være organiseret i foreninger. Hvis en større udenlandsk arbejdsstyrke indfinder sig i DK og står udenfor organisering kan det påvirke den danske model. Virksomheder kan vælge at træde ud af deres organisering fordi de fristes af at indgå egne aftaler med udenlandske vikarbureauer eller udenlandske arbejdere til en billigere løn og lempeligere vilkår. Hvis tilslutningen til den danske model falder og det ikke giver mening for arbejdere og arbejdsgivere at lade sig organisere, får trepartsforhandlingerne ingen reel værdi, fordi arbejdsmarkedet selv aftaler overenskomsterne med sine medarbejdere eller staten kan derved tvinges til at fastsætte hvilke regler der skal gælde for arbejdsmarkedet. Presset på den danske model ses allerede i artiklen ”LO-forslag får kritik fra røde kammerater” Trykt i Ritzaus Bureau, Hvor selveste LO formand Harald Børsting begynder at tale om en nødløsning i form af at staten skal fastsætte en mindsteløn for netop at undgå en løndumpning.Ved at lade staten overtage en opgave som før har været løst af arbejdsgiverorganisationen og lønmodtagerorganisationen i nogenlunde fred og fordragelighed – undergraves den danske model. Det er selvfølgelig ikke for sjov at et så desperat forslag kommer op. Dennis Kristensen fra FOA reagerer på dette forslag da det er en magtafgivelse fra lønmodtagerorganisationen og også fjerne muligheden for at kunne aftale frit i den danske model. Ved at flytte det til staten risikerer LO at være sat uden for indflydelse og mindstelønnen kan bestemmes og justeres af staten efter behov og skiftende regeringer.Besvarelse af diskussionen:- Argumentet for at man kan blive nødt til at fastsætte en mindste løn har relevans i forhold til at mange arbejdstagere muligvis står overfor en løndumpning tiden. Argumentet for fastsætte en mindsteløn vil være, at derved sætter staten en mindste løn så arbejdsgivere ikke kan sætte deres ansætte ned i løn. Argumentet imod har også relevans da LO’s formand selv har forslået at satte en mindsteløn som nødløsning, da man må gå ud fra at det er i LO’s interesse at man som arbejdstagere er i dialog omkring løn med sin arbejdsgiver. Argumentet i mod er at staten skal sætte en mindsteløn er holdbar da fordi den kan skifte alt efter hvilken regering der sidder på magten, samt lønmodtagerne står helt uden for indflydelse og har ikke en stemme der kan blive hørt. Konklusion:- Det er altid bedst for alle parter at man er i dialog som kutymen er for den danske model, frem for en envejskommunikation, som det vil være hvis man fastsatte en mindsteløn. Hvis den dialog ikke finder sted, bliver man selvfølgelig nød til at ty til andre metoder for netop at undgå løndumpning hvor muligheden så vil være at fastsætte en mindsteløn. Men det vil så også være en mindsteløn som LO ikke har nogen indflydelse på. Kilder: - http://www.euo.dk/spsv/off/alle/103/ http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraade/Den%20danske%20model.aspx http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e222152b (LO-forslag får kritik fra røde kammerater)