P.S. Krøyer og 'Hip hip hurra!'

Fordybelsesområde: P.S. Krøyer som kunstnere, og billedet “Hip hip hurra”

”Hip hip hurra” original størrelse 134 x 165 cm.

Malet af P.S. Krøyer i 1888

Begrundelse for valg af prøveoplæg

Jeg har valgt ”Hip Hip Hurra” (malet i 1888) Malet af P.S Krøyer, det hænger på Skagens

Museum for kunst. Billedet er et motiv af nogle mennesker der skåler, og fejre noget specielt.

Jeg har valgt billedet, fordi billedet er malet i tiden ”det moderne gennembrud”, der er

mange mennesker på billedet. Det synes jeg skaber et godt liv på billedet. Hyggen og

fællesskabet vægter min opmærksomhed, fordi det ser ud til alle har det godt, og de nyder

deres selskab. Billedet passer fint ind i ”det moderne gennembrud”, fordi i ”det moderne

gennembrud” begyndte man at fokusere på sammenhold, og det realisme.

Elevenunderskrift:______________________ Lærerunderskrift:____________________

Disposition:

Oplæsningsstykket

Peder Severin Krøyer

Præsentation

Billedet

Maleren

Analyse

Farver

Symbolik

Teknik

Perspektivering

Indhold

Budskab

Litteraturliste

http://skagenskunstmuseer.dk/kunstnere/pskroyer/

https://da.wikipedia.org/wiki/Hip_hip_hurra!_Kunstnerfest_p%C3%A5_Skagen

http://dansk.gyldendal.dk/en.aspx

Bilag 1: Oplæsning

Bilag 2: Original maleri

Bilag 1

Oplæsningsstykket

Peder Severin KrøyerPeder Severin Krøyer blev født i Stavanger i Norge, men voksede op i København hos sin moster og hendes danske mand. Allerede som barn udviste han et usædvanligt talent for at tegne, og han begyndte på Kunstakademiet som 14-årig.Fra 1877 til 1881 var han på studierejse i Frankrig, Spanien og Italien. I Paris blev han optaget som elev på en af de førende, private maleskoler, og den undervisning han modtog, fik afgørende betydning for hans kunst. Tilbage i København blev han hurtigt en af tidens mest efterspurgte portrætmalere, og han modtog mange bestillinger på malerier.Krøyer kom til Skagen første gang i sommeren 1882. Hans begejstring for naturen, miljøet og ikke mindst samværet med de andre kunstnere betød, at han vendte tilbage næsten hver sommer fra 1891 sammen med hustruen Marie.