I uddraget af sin artikel i Politikken d. 4. november 2006 skriver digteren, Søren Ulrik Thomsen, at København – og generelt europæiske landes storbyer, ikke er, som de engang har været.
Det bekymrer Thomsen, at når vores hovedstad, København, skal opreklameres og gøres ekstraordinært interessant for turister og erhvervsliv, tales der altid om, at der skal investeres i kulturlivet. ”(…) læser man planer for nye tiltag i byen, er det ærligt talt et rædsomt parfumeret sprog, der føres.” skriver han. Han synes, at det er provinsielt at tro, at den kan købe sig til en kulturel identitet Ulrik Thomsen mener altså, at København har mistet sin gamle kulturelle identitet, og at den tiltrækker turister ved at ligne alle andre europæiske storbyer. Med andre ord, mener han, at København som storstad har mistet sit banale hverdagsliv, og at den desværre blot følger i sporet af andre europæiske storbyer.
Thomas får slag!
Så kommer den forskerstuderende Nikolaj Frydensbjerg på banen og skriver en kommentar, ”Det værste og det bedste”, til Thomsens artikel. I denne skriver angriber skriver han, at efter at have læst Thomsens essay, var det ord, der havde cirkuleret i sit hoved, rædselsfuldt. Elf skriver bl.a., at for Thomsen er der kun to poler i denne verden: ”Fucking St. Heddinge vs. New York”. Det dårlige kontra det gode, der er intet alternativt i mellem disse to steder.
Det er gratis at oprette en konto