Festen var allerede i fuld gang, Noah og jeg ankom omkring midnat. Musikken var høj, højere end nogensinde. Vi drak hele natten.
En flaske blev smadret, den skingrer lyd kom udefra, folk stormede ud. ”Hvad fuck laver du?”, det var Noah, han skod med ansigtet helt oppe i snotten på ham der havde kastet flasken.
”Du skal fucking ned med nakken”, denne gang var det ham med flasken der råbte. Jeg var bange for den drejning det hele var ved at tage.
De kastede sig over hinanden. Slag og spark kom flyvende gennem luften. Folk stod helt hjernedøde og gloede, ingen sagde et ord, ingen.
Tårende trillede, jeg kunne ikke holde det ud, hvorfor var der ingen der stoppede dem, jeg vidste jeg ikke kunne klare det selv, men folk var ligeglade, folk gloede bare som hvis de så en dødssyg film.
Det havde stået på længe, men så….
Stod alt stille, slåskampen, musikken, min hjertebanken. Ham der havde kastet flasken rejste sig, han hæv Noah op, de stod ansigt til ansigt, som før det hele kollapsede.
Det startede igen, men denne gang var der ingen slag, ingen spark, ingenting.
Han trak Noah hen til floden, Noah var færdig, med et var han blevet svag. De var ved kanten af floden, Noah blev trukket ned under vandet, alle som før han stået dødssyge, løb hen til floden. Noah gjorde alt, hvad han kunne for at komme op, op til os, op til livet.
Det er gratis at oprette en konto