Vi finder billedet, mens vi leder efter kiks.Først tror vi, det er et barn.Der står en slags udtørret plante på stolen ved vinduet. Det er varmt. Varmere end ellers i maj. Ikke en skygge. Ikke et eneste vindpust.Det er Kiman, der foreslår, at vi ikke lægger det tilbage i tasken. Jeg er ikke med.Jeg advarer ham. Tre gange. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Det er mig, der kender Kragen. Mig der har hørt rygterne. Kiman spørger, om jeg ved noget.Vi er en kugle af knytnæver og spyt, der ruller rundt på det støvede gulv. Mit øre rammer noget skarpt og begynder at hyle. Så prøver jeg ikke mere. Så er jeg med. Så går vi tilbage til sovesalen. Jeg begynder at høre en stemme der kommer tættere og tættere, og lige pludselig kan jeg høre hvad stemmen siger det er min mor der råber at jeg skal stå op og skal i skole. Jeg tager mit tøj på langsomt i håb om min mor tager på arbejde, så jeg kan blive hjemme fra skole. Jeg kan høre min mor gå over i mod mit værelse, så jeg giver op og pakker min taske og går i skole. Jeg mangler bare 100 meter så er jeg ved skolen jeg kan høre en motor brumme bag mig, og lyden bliver højere og højere. Jeg ved udmærket godt hvad der kommer til at ske nu. Det er Kiman fra 9.klasse der kommer på sin knallert, så jeg begynder at gå hurtigere i håb om han ikke når op til mig. Få meter bag mig kan jeg høre en dyb stemme der råber hvad så din lille møgunge. Jeg bliver meget forskrækket jeg troede jeg var noget væk fra ham. Kiman siger jeg skal sætte mig bag på hans knallert nu, men jeg kigger bare ned i jorden og lader som om jeg ikke høre ham. Lige pludselig sidder Kiman på sin knallert foran mig og siger meget bestemt sæt dig op på knallerten nu. Jeg satte mig bag på knallerten og han begyndte at køre. Han begyndte at køre hurtigt, og jeg råbte stop vi er ved skolen nu, men lige da han sænkede farten og jeg troede han stoppede, så drejede han skarpt til højre og satte fart på. Vi har kørt en 10 minutters tid nu. Jeg har aldrig været her før min mor har altid sagt jeg ikke må gå derhen jvor vi er nu. Der lægger meget skrald og mange cigaretter på fortovet. Jeg trækker vejret ind af næsen, og så bliver mine næse bor bare fyldt med den forfærdelige lugt der er her. Jeg tager mig mod til at spørge Kiman hvad vi laver her. Jeg tæller inde i mit hoved ned fra 3 og på nu spørg jeg 1,2,3 og nu. Jeg spørg Kiman hvad vi laver her, men Kiman griner af mig og siger bare at jeg skal hjælpe ham med noget. For hver meter vi køre bliver jeg mere og mere bange og det begynder at lugte værre og værre. Jeg lægger mærke til at alle vi kommer forbi kigger på Kiman på en underlig måde. Jeg ville bare ønske lige nu jeg bare var blevet hjemme for skole og havde sagt til min mor at jeg havde det dårligt så jeg ikke ville være her nu.
Det er gratis at oprette en konto