Analyse af tekst om Ove og 'datamaten'

Teksten handler om en mand ved navn Ove. Han er nede i en forretning, der sælger IPads, computere osv. Ove vil gerne have en ”datamat”. Ove begynder at spørge en ekspedient ind til, hvordan deres IPad er. Ekspedienten forklarer Ove, at en IPad ikke er en rigtig datamat, og foreslår Ove, at han køber en computer i stedet for. Det forstår Ove ikke, han insisterer på, at han vil have en datamat. Ove bliver mere og mere vred over ekspedientens forslag. Efter Ove og ekspedienten har snakket lidt frem og tilbage, og ikke har fundet ud af noget, henter ekspedienten sin kollega, så han kan tage over. Man hører starten af Ove og den nye ekspedients samtale. Idet Ove planter sin finger i disken og siger, at han skal have en datamat, ser den nye ekspedient ikke længere glad ud. Tid og miljøHandlingen foregår i nutiden, da der i teksten flere gange bliver nævnt IPad og MacBook, hvilket er forholdsvis nye mærker. Derudover er ekspedientens sprog mere nutidsagtig i forhold til Ove, det fremkommer tydeligt i deres samtaler, at de ikke snakker samme sprog. I teksten er der to forskellige aldersgrupper, Ove som er nioghalvtreds år (s.7, l. 1) og den første ekspedient som er en ung mand (s.7, l.10), aldersforskellen kommer tydeligt til syne i teksten på grund af de to forskellige ”sprog”, de snakker. Teksten er meget realistisk, da det sagtens kan ske i virkeligheden.PersonkarakteristikDe centrale personer i teksten er Ove og den første ekspedient.Ove er en mand på som sagt nioghalvtreds år. Han er typen, der peger på folk, han ikke bryder sig om, lidt som var de indbrudstyve og Oves pegefinger en politilommelygte. Han kører i en Saab. Ove virker som en vred person ud fra den tekst jeg har læst. Derudover er han også en form for flabet overfor ekspedienten, f.eks. da Ove begynder at snakke langsomt til ham, som om han har nedsat hørelse. Ove sætter flere gange sin pegefinger i disken. Ove laver også mange flabede ansigtsudtryk, f.eks. får man at vide i teksten, at han glor olmt tilbage, og at han løfter sit ene øjenbryn.Den første ekspedient er en ung mand. Han er butiksansat. Han har et etcifret BMI og han ser utilpas ud. Forholdet mellem Ove og ekspedienten er forbruger og sælger, udover dette har de ikke noget forhold til hinanden. Ove taler ned til ekspedienten. Ellers taler de forbi hinanden.Indre kompositionDer er en traditionel fortælling med start, midt og slutning.FremstillingsformDen dominerende fremstillingsform i teksten er en dialog, derudover er der også beskrivelsesform, f.eks. bliver der i starten beskrevet lidt om Ove.Den beskrivende form er den observerende fortæller. OrdvalgDer bliver benyttet dagligdagsord. Der bliver for det meste brugt neutrale ord, dog bliver der også brugt få negativt ladede ord. Teksten kredser om forskellige semantiske felter, idet teksten handler om, at han skal have en datamat, der bliver blandt andet brugt ord som IPad, laptop, computer og bærbar, alle disse ord er inde for det samme semantiske felt.SætningsopbygningDe beskrivende sætninger i teksten er forholdsvis lange.Sætningerne, hvor der er dialog, er korte og præget af talesprog.Tekstens toneDer er forskellige toner i teksten. Der er en hverdagsagtig tone. Derudover er der også en vred og ironisk tone, mest fra Oves side. Ironisk (Er. Den. Goood?).Tekstens tone ligger hovedsageligt i den måde, som dialogen mellem Ove og ekspedienten foregår på. Fortolkning og perspektiveringJeg tror, budskabet med denne tekst er at belyse emnet god service, og hvordan man selv for det meste er medvirkende til, om man får god service eller dårlig. Jeg kan perspektivere teksten til samfundet i dag og mine egne oplevelser, da jeg selv arbejder indenfor detailbranchen. Jeg oplever tit vrede kunder som Ove. Jeg synes ikke, at ekspedienten udfører den bedste service, hvilket jeg også kan relatere til i forhold til, hvis jeg selv er ude og shoppe/handle.DiskussionHvad er god service i detailhandlen? Det er et spørgsmål, der ofte bliver diskuteret. Hvert individ kan have hver sin holdning til det. Grundlæggende er der god service, når ekspedienten er nærværende omkring kunden og ikke laver alt muligt andet, når ekspedienten smiler og f.eks. siger farvel og god dag for at afslutte handlen på en god måde. Nogen mener, at man altid burde yde god service, men hvad hvis kunden er vred, snakker ned til en eller lignende? Jeg har læst, at debatten går meget ud på, om sælgeren skal blive ved med den gode service eller om sælgeren ikke skal finde sig i det, da sælgeren trods alt også bare er et menneske, der gør sit arbejde. Man kan også spørge, om det er fair, at sælgeren skal påvirkes af en vred kundes humør? Som udgangspunkt ville det være bedst at forsætte med en god service, da man er inde for detailhandlen og det arbejde handler rigtig meget om god service. Som sælger skal man også yde god kundeservice for den butik man arbejder i, så kunden har lyst til at komme igen.Hvis man som sælger står i den situation, at en vred kunde kommer hen, kan det godt være svært, at vide, hvordan man skal reagere. Det kan påvirke sælgeren i en grad, at sælgeren selv bliver overrasket og dermed vælger ikke at lytte til kunden, og ikke hjælper ham/hende med deres problem. Her opstår der en ny situation da kunden formentlig bliver endnu mere sur. Dette vil gøre, at situationen går op ad konflikttrappen, i stedet for at holde den nede. Da det er blevet til en dårlig service, gider kunden ikke at komme igen, og dermed mister butikken en kunde.