Cecilie og jeg er endelig på vej tilbage til København. Vi har været nede og besøge min far i en uges tid, i Stockholm. Det har været fint nok, vi har bare siddet og hygget hver eneste dag. Min mor og far er skilt og det har de været lige siden jeg var 6 år gammel, så nu det langt og godt 18 år siden. Jeg har ikke set min far i ret lang tid, og derfor har Cecilie valgt, at lave en overraskelse til mig og planlagt en tur, over til min far. Cecilie og jeg kender hinanden helt fra barndommen af, man kan sagtens sige vi søskende. Der er ikke en eneste dag hvor vi ikke er sammen. Jeg er ikke så meget for at, tage til Stockholm og andre steder hvor det kræver at, man flyver derhen, da jeg ikke rigtig kan lide at flyve. Nu sidder vi oppe i flyet, vi har fået en ret dårlig plads. Der sidder en dame med sine to skrigende børn lige bag i os. Jeg er træt og har helst lyst til at sove, men det lykkes mig ikke rigtig, da børnene bag i os råber. Og jeg tør faktisk heller ikke at ligge mig til at sove, for hvad hvis flyet lige pludselig styrter eller et eller andet? Jeg har altid den tanke liggende i baghovedet når jeg er oppe og flyve, og den gør mig altid så urolig. Jeg sidder og snakker med en ældre kvinde der sidder på pladserne ved siden af os, hun fortæller om sine børnebørn som hun har været nede at, besøge og hun fortæller også at, hun er bange for at flyve. Det er da altid noget jeg ikke er den eneste.
Det er gratis at oprette en konto