Offer for den mørke strid

Jeg gik med raske skridt gennem den lettere tilgroede have. Men en ting jeg lagde mærke til, var den åbne dør ud til baghaven. Til trods for at det var tidligt om morgenen, gik der ikke lang tid før moren lukkede mig ind. Jeg ville tro at hun ville være lettet over at se mig, dog var hun nærmest forbavset, men det var også tidligt på dagen. Den opslåede bibel på køkkenbordet, de mudrede damestøvler i entreen, og en halvtom snapseflaske på natbordet, havde vakt min mistanke. Johanne søgte nok tilgivelse hos Gud, men hun var ikke typen, der ofte fik mudder på støvlerne eller slog søvnløsheden ned med snaps. En lille bitte forsmag