Han kigger ofte på hende i skolen, men de snakker aldrig sammen. Han plejer at ligge mærke til alt hun gør i timerne. Alle hendes bevægelser, selv de mindste suk, der betyder hun keder sig. Men Siri ligger aldrig mærke til ham, det er som om hun ikke kunne se ham. Eller som om hun er bange for ham, men sætter en facade op, og lader som om hun ikke er. Det er dog ikke noget unormalt, at hun ignorerer ham. Han havde jo selv bedt om det.. For et par år siden, havde de været rigtig gode venner. Men nu?
Han vil gerne snakke med hende, fortælle hende hvad der i virkeligheden skete. Men hemmeligheden er ikke hans at fortælle, ikke hans at dele. Hvis han fortæller hende det, vil han klart blive udstødt. Men så let var det ikke bare. Udstødelse vil betyde henrettelse. Den der sladrer, kommer jo galt af sted, ikke? Han tørrer sin næse af i sit ærme, idet en ældre dame kommer marcherende ud fra rektors kontor. Hun ser misfornøjet ud, måske med en lille tåre i øjenkrogen. Han kan se rektor grine for sig selv inde på kontoret, mens damen nærmest løber ud af porten til skolegården. Ekkoet af hendes højhælede sko blev hængende i luften, mellem de tykke murer i skolegården, selv efter hun var gået. Han vender sin opmærksomhed mod Siri igen. Hun sidder stadig under træet, mens hun fokuserer på et eller andet langt ude i marken. Vinden blæser stille i hendes platinblonde hår. Det ser ikke ud til at irritere hende, på den anden side det helt modsatte. Selvom hun ser ked ud af det, kan han se glæden og nydelsen i hendes ansigt ved bare at sidde der. Men så falder hun pludseligt tilbage i hendes andet træk, og kigger stille ned. Han læner sig lidt op af væggen mens han lægger sine hænder tilbage i lommerne.
Det er gratis at oprette en konto