Samtaler i mørket

Mørke er en meget dyster ting, som vi alle kender til. For mange er det ikke en spor behagelig ting. Der var mørke lige fra starten af ens liv, inde i mors mave havde mørket også fundet vej. At blive født og komme ud til det kæmpemæssige lys oven på 9 måneders mørke må virkelig være underligt. Allerede der er der noget, som fortæller os, at Lys og mørke har en stor betydning for vores liv, og det er en ting, vi kommer til at bruge mange timer sammen med. Når jeg tænker tilbage på min barndom, var mørket min værste fjende. Jeg var blevet en stor pige, og skulle væk fra de fire trygge vægge inde fra mine forældres soveværelse. Det var på tide at kom-me ind ved siden af, i det værelse jeg legede i om dagen. Jeg var en smule utryg ved situationen, for hvad nu mon gemmer sig under sengen? Jeg kunne snakke med mørket og dens væsner, som egent-lig ikke fandtes, i virkeligheden, og sådan blev det hele lidt lettere. Mange børns kæmpe store spørgsmål er, om spøgelserne virkelig findes. Jeg fik altid svaret at det kom an på, hvor min fantasi satte grænser. Hvorfor ikke bruge sin fantasi når man havde så meget af den, jeg brugte den på livet løs. Mørket giver én rigtige gode ideer og forestillinger om væmmelige ting som egentlig ikke behøver være til. Ingen kender mørket, ingen kan præcist sige, at mørket er ondt, for mørke kan givet vist være ligeså godt som lyset, hvert fald på bestemte punkter. Sommer og vinter er to helt forskellige ting, nøjagtig ligesom lys og mørke er. Det er dejligt at stå op til en lys sommerdag hvor man kan høre fuglene synge, mørke den lune luft i sit hår, hvorimod en mørkdag er en smule mere trist, køligt og trælst. Man kommer automatisk i en smule dårligere humør af det mørke, uanset om det er vejret eller et billede med mørke farver. Man kan gynge ude i solen eller inde i skyggen, hvor det er lidt køligere og mørkere. Når man le-gede med vennerne i børnehaven, var det alle tiders at bygge en hule et sted, hvor der var mørkt og, hvor man bare kunne sidde og hygge sig. Det var super hyggeligt, men det var nok udelukkende fordi, man havde den sikkerhed med, at man ville støde ind i en masse lys, så snart man kravlede ud derfra, hvis det hele skulle blive lidt for farligt. Alle er velkommen i mørket, alle har været der og alle har prøvet at føle sig helt alene der. Stå der under en den kæmpe store himmel. Måske er man heldig at se en masse stjerner og måske et enkelt eller flere stjerne-skud, så man dog ikke er helt alene. Men på den anden side er det også lidt uhyg-geligt med alt det. Man står der, og tænker på universet på natten, stjernerne og, hvor mange ting man egentlig ikke kender til derude, hvor man ikke kan se og røre. Vi drømmer os op på Mars eller Jupiter kun for at få stillet vores nysgerrighed med om der er lys deroppe, hvor der ellers altid er så mørkt set nede fra os. Tænke på, hvor stærkt stjernerne ville skinne os ind i hovedet, hvis man stod der lige ved siden af. Men selvom vi drømmer os helt ud i det ydre univers, vil vi ikke blive klogere, men styrke os selv, i det vi tror på. Det er en underlig ting, og det ville være en kæmpe rejse at komme ud på, en rejse som ikke ret mange kender til og en rejse mange få vil opleve. Side 1/3 Nr. 4 Jannie Bach Koldby skole Elevunderskrift:_______________________ Lærerunderskrift:______________________