Slaget ved Fælleden

Fattigdom, elendighed og den sociale nød var en del af hverdagen for det store befolkningsflertal der ikke ejede jord, ejendom eller produktionsmidler. Det var en hård periode for arbejderne i byerne. I slutningen af 1800-tallet var arbejdernes vilkår dårlige med lange arbejdsdage, og lav løn. Men de vidste at det var farligt at strejke. Hvis de strejkede, kunne de risikere at miste deres arbejde, og politiet ville komme for at stoppe strejkerne.

I 1872 begyndte et stort slagsmål, mellem politiet og arbejderne. 1200 murere (der inkluderet 12 muresvende og 6-800 arbejdsmænd) strejkede for at få arbejdstiden ned fra 13 timer til 12 timer, men efter nogle dage var de ved at give op, da de ikke havde flere penge. Dette var den første socialistiske bevægelse, og blev dannet under ledelse af Louis Pio. Det blev en stor succes, hvor der i løbet af kort tid var omkring de 9000 medlemmer, hovedsageligt håndværkersvende. Avisen Socialisten, var talerør for den stigende arbejderbevægelse. Lederne for denne bevægelse var også Louis Pio, men også H. Brix, og P. Geleff.

I Danmark begyndte Louis Pio at udgive ugebladet ”Socialisten”. Louis Pio, H. Brix, og P. Geleff havde i Socialisten d. 2 maj 1872 indkaldt til et massemøde på Nørre Fælled 3 dage efter, d. 5 maj. Mødet blev holdt den 5. maj, fordi det var en søndag og ugens eneste fridag. Pios angreb i bladet blev for meget for myndighederne, fordi han med meget skarpe vendinger, havde opfordret til et folkemøde på Nørre Fælled, til støtte for de strejkende murere. Artiklen hed ”Målet er fuldt”. Men ud fra den tanke, at statsforfatningen og lovlig orden var truet, søgte regeringen i strid med grundloven at forhindre mødet. Myndighederne blandede sig, stoppede det hele, arresterede Pio og de andre ledere, og forbød mødet. Men da folk alligevel mødte op på Fælleden, blev de mødt af militær og politi. Slaget blev siden et symbol på arbejderbevægelsens kamp. Dette var det første store sammenstød mellem arbejderbevægelsen og politiet.