Jeg er en dukke som aldrig ville komme tilbage. Jeg er den dukke, som er blevet glemt for ofte. Jeg er en dukke som aldrig ville komme i glemmebogen hos den lille pige. Mit porcelæns hoved er slidt og gammelt, min krop er beskidt. Ingen, og jeg mener virkelig, INGEN vil have mig. Jeg ville blive liggende på denne strand, på denne kolde og fugtige sten for evigt. Det eneste der nogensinde vil finde mig, ville være en hund som kun kom for, at sondere terrænet.
Engang for længe siden havde jeg en ejer. Den sødeste og rareste lille pige, med det lange blonde hår, som du kunne se fra kilometers afstand. Vi lå hver evig eneste nat og puttede op og ned af hinanden. Hun var mit liv. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg fik hende som ejer. Hverdag hun kom hjem fra skole, legede hun kun med mig selvom hun havde alt det legetøj man nogensinde kunne ønske sig. Selvom jeg allerede var gammel og slidt dengang, var jeg det eneste hun havde tilbage fra sin mor.
Alle de dage vi har tilbragt sammen, ligger jeg nu her og tænker på det, som var det i går. Nu kan jeg kun ligge her og tænke på de dejlige minder jeg har med denne pige. Jeg håber stadig på, at pigen står med livet i behold op af vandet, og løber hen og samler mig op, og krammer mig.
Det er gratis at oprette en konto