Socialisten Louis Pio startede med at mobilisere en stor bevægelse blandt de danske arbejdere, nemlig den socialistiske arbejderbevægelse. Louis Pio udgav i foråret 1871 2 små socialistiske hæfter med titlen “Socialistiske hæfter” Det vakte stor opsigt i aviserne at Louis Pio udgav disse hæfter, som var de første socialistiske træk i dansk historie. Manden Louis Pio gik heller ikke ubemærket rundt på gader og stræder, da kongen frygtede samme scenarie som i Paris med deres “Pariserkommune”, hvor det endte med at 30000 mennesker blev slået ihjel. I værste tilfælde frygtede kongen revolution, og derfor valgte han at sætte sine mænd til at skygge Pio. Pio startede sin avis sammen med sine to meningsfæller, Karl Brix og Paul Geleff, som især var inspireret af de engelske fagforeninger og fagforeningssystemet. Arbejderne havde strejket på skift, således af arbejdsgiverne blev mere presset på deres arbejdskraft, som Pio havde befalet dem at gøre.
Den 5. maj 1872 organiserede og inviterede leder Louis Pio og meningsfæller Karl Brix og Paul Geleff til en af Danmarks historiens største folkemøde, med titlen i avisen ”Målet er fuldent”, som der i dag kendes som slaget på fælleden. På trods af grundlovens principper, herunder forsamlingsfrihed, valgte politiet at anholde de tre hovedaktører. Det var et forsøg på at sætte en kæp i hjulet på demonstrationerne i arbejderkampen. Louis Pio havde forinden præsenteret en model, der hedder 8 timers arbejde, 8 timers hvil og 8 timers fritid. Pio havde folkets opbakning og da nyhederne bredte sig om anholdesen af hovedaktørerne bredte turmulten og demonstrationerne sig vidt. Pio blev fængslet i 3 år og var sat ud af spillet i arbejderkampen. I mellemtiden blev fagforeningerne dannet og der blev stiftet et arbejderparti, som fik stor succes. Da Pio blev løsladt, gav staten ham et overdådigt og fristende tilbud, som omhandlede en masse penge og et liv i Amerika. Pio kunne ikke stå for fristelsen og endte med at leve resten sine dage der. Louis Pio var hele substanset eller fundamentet for det arbejderparti og fagforeningerne i de senere år fik igennem som endte i et forlig mellem arbejderne og arbejdsgiverne d. 5. september 1899, der i dag kendes som septemberforliget.
Det er gratis at oprette en konto