Vandplanter og landplanter lever begge af energien fra lyset og hvis de levede i konstant mørke, ville de dø. Vandplanterne producerer ved hjælp af lysenergien og ved hjælp af den kuldioxid (CO2), som er opløst i vandet, sukker. Energien, som er i sukkeret, bruger planterne også, og så bliver sukkeret atter omdannet til CO2 og vand (H2O).
Formål og hypotese:
Formålet med denne opgave er at få besvaret følgende spørgsmål:
Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO2), når den udsættes for lys?
Behøver en grøn plante lys for at kunne lave fotosyntese?
Optager eller udskiller en grøn plante CO2, når den ikke er i lys?
Det forventes at man kan konstatere respiration (CO2-dannelse) i grønne planter som står i mørke, samt at fotosyntese (CO2-forbrug) kan konstateres i lys i grønne planter.
Materialer:
8 reagensglas med tætsluttende propper
Stativ til reagensglassene (så de kan stå oprejst)
Bromthymolblåt-opløsning (BTB)
Vandpest (vi brugte tusindeblad, hvilket har samme virkning)
Danskvand
Sugerør
Sølvpapir
Eventuelle lamper
Metode:
Vi sætter mærker fra 1-8 på alle de 8 reagensglas, så alle ved, hvilket glasnummer der bliver snakket om. Postevand, der er tilsat et par dråber bromthymolblåt, hældes i glassene. Vandet er nu helt blåt, men ved at puste ned i væsken med et sugerør, ændrer farven sig fra blå til gul. Man udånder CO2, hvilket bliver til kulsyre i vandet, som gør at vandet bliver surt. Når opløsningen er basisk (som den var, uden CO2'en), er væsken blå, men når opløsningen bliver sur, så ændrer farven sig til gul. Danskvand indeholder, ligesom ens udånding, også CO2 i boblerne, så dette kan man tilsætte tilsvarende med at puste. Der skal være CO2 i 4 af de 8 glas.
Det er gratis at oprette en konto