Det er døden der gør livet værd at leve.

Hun gik ud på badeværelset og kiggede sit spejlbillede i øjnene. Hun lagde ekstra mærke til de mørke render under hendes brune øjne. Hun fandt en rød læbestift i sin make-up taske og tog lidt på læberne. Så rettede hun resten af sin make-up med en vådserviet. Hun gik ind på sit værelse og fandt et billede af sin mor. Hun tog det op og kyssede det og holdte det derefter længe ind til sit bryst og hviskede: "Jeg elsker dig mor, aldrig tvivl på det". Hun tog endnu en dyb indånding, rakte beslutsomt ud efter sin nederdel og tog den på. Så løb hun ud gennem havedøren, igennem hækken og ud på vejen. Hun faldt og slog sit knæ, det gjorde forfærdeligt ondt, men hun rejste sig og løb videre. Hun kunne mærke at blodet løb ned af hendes ben, men det var hun ligeglad med.