Befolkningsfremgangen standsede i 1300-tallet. Nogle historikere mener, at befolkningens ernæringstilstand og sundhedstilstand derigennem var blevet forringet, så dens modstandskraft var svækket. Det helt dramatiske fald i befolkningstallet skete midt i 1300-tallet, da Europa blev ramt af ”Den Sorte Død”.
I 1347 sejlede et skib fra Caffa ved Sortehavet til Messina på Sicilien. Den bragte en asiatisk pestbacille med sig, og i løbet af de følgende tre år bredte pesten sig nordpå over Europa.
Der var tale om to former for pest: byldepest og lungepest. Sygdomsforløbet var meget hurtigt og dramatisk og hele familier blev udryddet.
Byldepest: dødeligheden for de smittede var mellem 60% og 90%. Byldepesten gjorde det af med en uges tid for dem, der ramtes.
Lungepest: endnu mere dødbringende lungepest, som næsten ingen overlevede. Lungepesten gjorde det af med sine ofre i løbet af to dage. Lopper kunne overføre smitten fra de sorte rotter til mennesker, men pesten smittede også fra menneske til menneske.
I den italienske digter Boccacios beskrivelse af pesten i byen Firenze, kan man læse at: (…) også andre levende væsner end mennesker blev ikke blot smittet, men endogså dræbt af den ved at berøre en døds efterladenskaber…
Kilden er en samtidig kilde og en førstehåndskilde. Kilden er også god til at fortælle os noget om at pesten tog alle og enhver.
Det er gratis at oprette en konto