Som gymnasieelev er man måske ikke altid så begejstret for at læse digte, fordi man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med lyrikken. Selv om man som elev forsøger at følge en analysemodel og gennemgår digtet fra ende til anden efter alle analysemodellens punkter, sidder man måske tilbage med en følelse af ikke at have forstået digtet eller med følelsen af, at det er svært at forklare digtets form og indhold, så det giver mening.
Det er vigtigt, at man som elev får styr på de analyseredskaber, der hører til lyrikken. Men endnu vigtigere er det at erkende, at det er ok, at man kan sidde tilbage med en 'rest' i et digt, der ikke helt giver mening – noget, der rumsterer i bevidstheden, og som man kan tænke videre over. Hvis man kan acceptere, at man ikke behøver at forstå alt i et digt, men godt må sidde tilbage med et par ubesvarede spørgsmål, kan man få en positiv læseoplevelse, der giver plads til at læse mellem linjerne og spørge: Hvad er det for en særlig følelse og stemning, som digtet formidler?
Forskellige digttyper ID
For at kunne skelne mellem forskellige typer digte i litteraturhistorien, skal her nævnes nogle nyttige begreber, nemlig forskellen på brugslyrik og centrallyrik samt forskellen på bunden form og ubunden form i digtet.
Det er gratis at oprette en konto