Slå alle de ord op, som du ikke er helt sikker på, du kender den fulde betydning af.
Du skal vide, hvad der står - helt konkret.
3.
Prøv at placere teksten genremæssigt.
Er der f.eks. tale om en vise, en folkevise, en salme, en national hymne, en børnesang, et modernistisk digt, knækprosa, etc.
Forsøg altså en genrebestemmelse.
4.
Meddelelsessituationen: Forholdet mellem jeg, du, vi, I er interessant.
Er der et jeg, et du, eller andre personlige stedord (vi, I) ?
Hvordan er forholdet mellem disse stedord?
Hvordan er forholdet mellem jeg ´et, du ´et og omverdenen?
Hvordan taler det lyriske jeg om sin omverden?
(Beskrivende, berettende, belærende, aggressivt, stille og følsomt…osv.)
Forsøg altså en analyse af meddelelsessituationen.
5.
Digtets opbygning (komposition):
Et digt kan være opdelt i STROFER. Disse strofer kan være ens af længde og udformning (ældre digtning), men de kan også være forskellige, eller bestå af en lang strofe (nyere digtning).
VERS: Digtets enkelte strofer består af et antal linier – vers. Der kan være forskel på antallet af vers i de enkelte strofer.
Nogle gange er et digt tydeligt inddelt i adskillige afsnit. Det kan være markeret gennem strofeinddelingen, eller på anden måde. F.eks. gennem skiftende synsvinkler, spring i tid eller sted, eller gennem en form for handling.
Det er gratis at oprette en konto