Dokumentaren POV - Næsten voksen er en del af serien POV, der blev sendt på DR3 – dette afsnit i oktober 2015. POV er en deltagende dokumentar, der viser det inderste af forskellige danskeres meget forskellige hverdage. I afsnittet POV - Næsten voksen følger vi et af de mere hyppigt sete liv. 22-årige Emma bor i København og har slået op med sin kæreste – siden da er hendes liv gået ned ad bakke. Emma mangler både struktur og selvstændighed, hvilket gør, at hun har svært ved at få sit liv på rette kurs og gå fra næsten at være voksen til at være voksen.
Dokumentarens genre
Dokumentaren er en deltagende dokumentar. Vi træder ind i Emmas liv og miljø ved at ”overtage” hendes krop. Modsat den observerende og den autoritative dokumentargenre er at fortælleren deltager aktivt i handlingen. Her er fortælleren så Emma, vores hovedperson, og vi ser hele dokumentaren fra Emmas krop, da kameraet er sat fast på Emmas brystkasse.
En pige fra Københavns indre by
Emma er er 22 år, men hun når at fylde 23 år i udsendelsen. Hun er bosat i en lejlighed i indre København, hvor hun forsøger at vende om på sit liv – og så alligevel ikke. Meget af hendes tid går med at mødes med vennerne i byen, hvor alkohol og byture fungerer som en flugt fra virkeligheden. På trods af de mange byture med vennerne, virker det som om, at ikke særlig mange af disse venner er venner, hun er tæt med – dog er hun tæt med sin søster, der nærmest fungerer som en klippe for Emma og måske endda som en tæt veninde, hvilket vi ser allerede i starten af udsendelsen, da søsteren kommer på besøg i den lille lejlighed.
Det er gratis at oprette en konto