Et moderne eventyr om papir og kuvert

Et moderne eventyr Efter en kort pause, begyndte det nyankomne papir at fortælle lidt om sig selv. Hun var et dufte papir, med nogle fine lyserøde blomster ude i siden, som hun altid havde haft. Et af de andre papirer tog i mod hende og begyndte og fortælle hende om hvem der så var i skuffen og hvem hun skulle passe lidt på, der var en særlig som fangede hendes interesse. Hun hed Isabella, og var kommet lige direkte fra indpakningen, så hun havde ikke rigtig snakket med andet end de papirer fra indpakningen. Efter et par dage havde hun fået et rigtig godt øje til den røde kuvert, som hun havde opdaget hed Simon. Et af de andre papirer var ret gode venner med Simon, og det var også hende som havde vist Isabella rundt. Isabella ville lige hive hende til side, så hun sagde til hende meget ligeud ” Sophia, jeg vil have din ærlige mening, har Simon sagt noget om mig?” Hun blev meget overrasket og svarede meget tøvende ”ja, det har han faktisk, men troede slet ikke du havde en interesse for ham?” Efter de havde haft en lang samtale om hvad de begge to syntes om hinanden og de endte frem til at de var blevet ret vilde med hinanden inden for den sidste tid Isabella havde været i skuffen. Der gik en uge yderligere, før Simon og Isabella viste det over for hinanden, og de var sikre på det her bare ville fungere. Skuffen og de andre gik og snakkede om deres, for det ville jo aldrig gå med de to, hun var et dufte papir, altså ligesom en super model, og han var jo bare en kuvert? En rød kuvert, som slet ikke var fin nok til at være sammen med hende. En dag blev skuffen åbnet og papiret blev taget ud, kuverten kiggede lang tid efter hende, men kunne ikke se hende mere. Simon var bange, bange for at miste hende nu han endelig havde fundet noget specielt han ville have. Simon ventede i 13 minutter, og så blev skuffen åbnet igen, han blev taget ud, og lige da han kom op fra skuffen, så kunne han se hende igen, han blev så glad at han rødmede ligesom første gang han så hende. Hun blev ligeså glad, og råbte til ham så højt hun kunne ”jeg elsker dig, vi skal ikke skilles!” Mens hun havde været oppe fra skuffen så havde menneskerne snakket om at hun skulle sendes væk, langt væk, og han skulle med, fordi de passede så godt sammen. De skulle rejse hele vejen til Brasilien sammen, og de skulle af sted med det samme. Hun blev puttet ned i den røde kuvert, og straks gik menneskerne ned til postkasserne med dem, som skulle ud på den lange rejse sammen, som virkelig ville sætte deres forhold på prøve. Efter 15 timer vågnede de efter en god lur, og de var stadig i en postkasse, men de besluttede sig for og vente lidt længere og se hvornår der ville ske noget, men efter noget tid blev de utålmodige og ville gerne bare væk hurtigt, så de kunne komme af sted. Vejret blev rigtig kold nu, det var jo midt i oktober så vinden havde taget godt fat og de begyndte at ruske rundt og ved et uheld så kom de ud af den postkasse, og blæste langt væk fra postkassen, men de blev heldigvis samlet og taget med hjem, de glædede sig bare til at komme af sted, for de havde virkelig glædet sig til denne her tur, så de kunne bruge tiden på hinanden og lære hinandens svagheder og styrker at kende. Dog efter det første døgn begyndte de at blive lidt uenige over de mindste ting, og de begyndte at irritere hinanden, men sagde ikke rigtig noget til hinanden, for de var jo på den lyserøde sky, og det skulle ikke ændres. De lod som om der ikke var noget galt, og snakkede som de plejede til hinanden. Lige pludselig blev hun taget op og blev først lagt ned igen efter 2-3 dage, hvor de begge fandt ud af at de faktisk havde savnet hinanden rigtig meget, og at de små skænderier de har haft, bare var noget dumt noget.De skulle ikke være sammen længe, for menneskerne havde fundet ud af hun var et helt specielt brev, hun var et terror brev til Brasilien. Så de mennesker der havde fundet hende, var fast besluttet på at papiret og kuverten bare skulle gemmes væk i en skuffe. Der var ikke nogen der skulle opdagede at de havde gemt et terror brev, så de satte en lås på, også blev de ellers bare lagt ned til nogle andre vigtige papirer, som ikke skulle op før de skulle gives videre i arv. Isabella og Simon fik en fantastisk tid dernede, indtil deres hus brændte, og de jo også gik bort der, men de nåede at få 12 gode år sammen.