Skribentens beskrivelse af Fysik kemi rapport om vekselstrøm og induktion
a. Hvad er induktion? Kom gerne ind på historien bag.
En induktion er når en magnet bevæges i forhold til en spole. Og det kaldes at der induceres en spænding i spolen. Det er f.eks. hvis du har en spole, en magnet og et volt meter. Så sætter du spolen og voltmeteret sammen med ledninger. Derefter bevæger du magneten ud og ind af spolen. Når den bevæges, induceres der spænding i spolen. Og jeg fandt ud af, at jo hurtigere magneten bevæger sig, desto kraftigere reaktion. Jo flere vindinger, desto kraftigere reaktion. Jo kraftigere magnet, desto kraftigere reaktion.
b. Forklar princippet i Faradays forsøg! (Forsøg)
Vi placerer den lukkede jernkerne på bordet. Derefter tager du primærspolen og sætter på jernkernen som bliver forbundet til kontakten. Så sætter vi sekundær-spolen på den lukkede jernkerne, og der tilsluttes et galvanometer.
c. Forklar hvad induktionsstrømmens styrke afhænger af! (Forsøg)
Strøm? Magnetisme
Magnetisme ? Strøm
Det er den proces, der gør at vi får elektricitet.
Induktionsstrømmens afhængighed
• Jo flere vindinger jo større strøm
• Jo større hastighed på magneten jo mere strøm
• Jo kraftigere magnet jo mere strøm
Jo større spændingen er, jo stærkere vil strømmen blive. Vi sætter de tre spoler 200, 400 og 1600 i serie med et galvanometer, og nu kan vi se ved hjælp af vores opstilling, at hvis vi putter en stangmagnet ned i spolen og hiver den op vil man opdage at den inducerede spænding i en spole påvirkes af tre ting,
- Spolens vindingstal
- Hvor hurtigt magneten bevæges
- Magnetens styrke når vi putter stangmagneten ned i 1600 spolen kan vi også se, at galvanameteret slår mere ud end hvis vi havde anvendt en 200 spole.
(Forsøg side 32 – 5.18)
d. Forklar Lenz’ regler for induktionsstrømmens retning! (Forsøg)
Vi kan se, at når en magnet befinder sig ned i spolen, slår galvanometeret ud til den ene side. Og når vi så trækker magneten ud slår galvanometeret til den anden side. For at finde induktionsretning skal man først se i hvilken retning galvanometeret slår ud når vi fører magnetens nordpol ned i spolen (galvanometret slår ud til højre) Så sætter vi et 1,5 V element (Batteri, kontakt) i serie sådan at nålen slår ud på den samme måde, som da vi prøvede at ligge magneten ned igennem spolerne. Strømmen som vi fører igennem kredsløbet med 1,5 V elementet har den sammen strøm som blev induceret med magneten da strømmen går fra plus til minus kan vi nu aflæse strømmens retning.
e. Forklar om hvordan induktion anvendes i hverdagen!
Vi kan finde mange steder hvor induktion bliver brugt. Den udnyttes i elværkernes generatorer, som leverer den største del af den elektriske energi som vi bruger. Den anvendes i de fleste elektriske apparater: radio, tv, telefon, båndoptager, støvsuger, ringeapparat osv.
I nye cykellygter skabes strømmen ved induktion. Magneten kører hurtigt tæt forbi en spole og inducerer derved strøm til lysdioden.
f. Forklar hvad vekselstrøm er!
Vekselstrøm er en elektrisk strøm, der periodisk veksler i styrke og retning, i det middelværdien over en periode er nul. Antallet af perioder per sekund kaldes vekselstrømmens frekvens og måles i hertz (svingninger pr sekund). I det elektriske distributionsnet i Europa bruges 50 hertz. Faradays's opdagelse af induktionsteorien gjorde det muligt at bygge store og kraftige el-kilder. Man måler vekselstrøm på skopet.
g. Lav et eksempel med en vekselstrømskurve og forklar begreberne periode, periodetid og frekvens!
Periode/Periodetid:
En periode er den tid det tager for et svingende system at lave en hel svingning. En periode kan se ud som dette:
T = Tiden for en svingning.
I én periode vokser strømmen fra nul til en positiv maksimalværdi, hvorefter den igen aftager og går ned til nul. Herefter falder strømmen til en negativ maksimalværdi, hvorefter den tiltager og går op til nul. Antallet af perioder pr. sekund kaldes vekselstrømmens frekvens og måles i hertz Fordelen ved vekselstrøm er, at den let kan transformeres til at lave strømstyrker, der uden særligt store tab kan transporteres over store afstande.
Frekvens: På billedet er vist en vekselstrømskurve.
(Billede) Frekvens er antallet af svingninger pr. sekund. Frekvensen måles i hertz og er omvendt proportional med bølgelængden. Ethvert legeme har visse frekvenser. Systemer hvis frekvens er ens eller danner simple talforhold, kan vekselvirke ved resonans. Det vil sige, at energien kan forøges eller formindskes i systemet afhængig af om vekselvirkningen sker i fase (positiv interferens) eller i modfase (negativ interferens).
h. Forklar hvad en vekselstrømsgenerator er!
En vekselstrømsgenerator er et apparat der i grove træk består af: En rotor, en stator, en regulator og en ensretter.
Statoren består af tre viklinger man hiver den store strøm ud af, og feltet er den vikling man styrer spændingen med. Statoren er forbundet til en genopladeligt batteri gennem en ensretter. Den ene side af feltet er forbundet til batteriets plus, og den anden side til regulatoren. Feltets opgave er at styre spændingen ud af generatoren. Selve reguleringen forgår ved at den side af feltviklingen der sidder på regulatoren bliver koblet mere eller mindre til stelpotentiale, eller bliver magnetiseret mere eller mindre. Jo nærmere den er på stel, jo højere spænding leverer generatoren.
Som i opgave C er der også tre ting som har betydning for spændingen:
- Spolens vindingstal
- Hvor hurtigt magneten bevæges
- Magnetens styrke
Det er de samme regler der gælder så hvis vi placerer magneten uden for spolen bliver spændingen svagere, men hvis vi putter en jernkerne i spolen øger det magnetfeltet og dermed øges den inducerede spændingen i spolen.
i. Forklar hvad der menes med maksimal- og effektivspænding! (Forsøg)
Vi ser på skopet og ser på vores vekselspændingskurve. Her ser vi at maksimal spændingen opstås i løbet af meget kort tid. Vi opstiller et forsøg hvor vi prøver at vise en spænding på 5 Volt Vi tager to ens pærer - i dette tilfælde (6V 1A) og tilslutter dem til en kontakt med jævnstrøm og den anden med vekselstrøm på 5 Volt. Vi analyser ud fra pærerne om de lyser med samme strømstyrke altså at der tilføres samme mængde energi til pærerne selvom det er jævn- eller vekselstrøm. (Billede s. 90 – Figur 143)
j. Forklar om vekselstrøm i hverdagen. Kom evt. ind på vores stikkontakt og en ’’brokobling’’! (Evt. forsøg)
Den strøm vi får ud af stikkontakten er vekselstrøm, og det er fordi, den bliver skabt af en svinggenerator, og når den bliver sendt ud fra kraftværket bliver den sendt ud som 60.000 volt (højspænding). Inden vi får den ud i vores stikkontakter er den blevet transformeret af diverse transformerstationer. Og først nu kommer den ud til forbrugerne med 220 volt.
Det er en vigtig faktor, at det er vekselstrøm der kommer ud gennem kontakterne derhjemme, for det betyder at det er ligemeget hvilken vej vi vender vores stik når vi sætter det ind. For strømmen kommer uanset hvad til at gå gennem en periode så det skifter fra stel til minus igen og igen.
|