1 / 2 sider - klik for at bladre

Anmeldelse af Fidibus

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Anmeldelse af Fidibus er en dansk-opgave fra 2008 til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (495 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

anmeldelse af fidibus

Titel: Fidibus Genre: Komedie Længde: 100 minutter Produktionsland/år: DK/2006 Instruktør: Hella Joof Medvirkende: Rudi Køhnke, Lene Maria Christensen, Jonatan Spang, Jokeren , Søren Søndergaard Nielsen, Kirsten Lehfeldt, Mia Lyhne, Christian Mosbæk, Petrine Agger, Claus Gerving, Anders Hove, Ditte Gråbøl Fidibus: /fi'dibus/ sammenfoldet papirstrimmel, brugt til at tænde en pibe eller cigar med [Er desuden slang for en pushers stik-i-rend-dreng]. Da Kalle (Rudi Køhnke), der læser retorik på universitetet, til en fest med vennen Agger (Jonatan Spang) er delvis skyld i at hash for 10.000 kr. går op i røg, tager hans liv en pludselig drejning. Hashen tilhørte nemlig ingen anden end hashkongen Paten (Jesper Dahl ­ Jokeren). Paten er ikke særlig tilgivende, og før han får set sig om, arbejder Kalle fuldtid som Fidibus. Ikke en særlig lovende fremtid. Det hele ser da heller ikke så godt ud, indtil Kalle får øje på Saby (Lene Maria Christensen), som han forelsker sig i. Problemet er bare, at hun er Patens kæreste, og Paten har 3 klare regler: 1. Rør aldrig Patens Penge. 2. Rør aldrig Patens bil, og 3. Rør ALDRIG Patens pige! Filmen er noget rodet, da de hele tiden bliver kastet ud i nye problemer, men lige så hurtigt får løst trådene igen. Skuespillet er godt, nogle er dog bedre end andre. Rudi Köhnke er god, og det er Lene Maria Christensen bestemt også. Faktisk er hun hylende morsom, og jeg tror, de fleste kan få en sjov aften i biografen alene på grund af hende. Kirsten Lehfeldt er også ret skæg i rollen som Kalles mor, som bedst kan lide at snakke krydret dansk blandet med det engelske. Jonathan Spang og Jesper Dahl er begge knap så gode. Nogle gange er de faktisk pinlige, hvilket trækker hele filmen ned. Fidibus er det nyeste fra Hella Joof, der også stod bag succeserne En kort en lang og Oh Happy Day. Det er en skæv komedie om skæve mennesker i et skævt miljø. Musikken er produceret af Saqib, der blandt andet står bag Outlandish. Han har samlet en lang række af Danmarks mest spændende artister, deriblandt Natasja, Burhan G, Chardel og selvfølgelig Jokeren. Det er et knaldende lækkert soundtrack, der er med til at pumpe filmens stemning op til fest. Filmen er god for en uforpligtende aften sammen med sin nye date (så man kan grine sammen), sin gamle date (så man kan grine sammen), sine veninder (man kan savle over Rudi Köhnke), sine venner (så man kan grine fjollet over onani og hængebryst kommentarerne), eller sine teenagebørn (så man kan lære dem, at kriminalitet ikke er det værste i verden) eller alene (hvis man ikke laver så meget andet, kan der gå halvanden time med det, uden den er helt spildt).

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver