“Punk - Hysteriet er her”. Sådan lød overskriften på BT’s spiseseddel den 14. juli 1977. Det var dagen efter, at det britiske punkband The Sex Pistols havde spillet sin første koncert i Danmark. Mange voksne kiggede med forundring og afsky på de unge punkere, der klædte sig med hanekam, nitter og sikkerhedsnåle gennem kinden.
The Sex Pistols havde med deres anarkistiske attitude og majestætsfornærmelser sparket en ungdomskultur i gang, der lå milevidt fra de forudgående hippiers budskab om kærlighed. Den rå og støjende punkmusik opstod oprindeligt i New York omkring spillestedet CBGB’s, allerede et par år før den nåede til London. Siden blev punk udbredt til resten af Vesteuropa, inklusiv Danmark, Australien og Japan.
Håret kan hos drengene være kort og strittende. Men kan også bestå af den ekspressive hanekam - gerne i en skrigende farve. Pigernes hår er på samme måde vildt. De kan også have hanekam, eller det kan være stort og fyldigt og gerne farvet i en skrigende farve. Flere punkere gik med hundehalsbånd, nitter og lignende. De mere ekstreme punker havde sikkerhedsnåle stukket gennem kinden eller andre steder. Punkens rå tøjstil lånte mange elementer fra militæret, så som militærstøvler eller bukser.
Punken er opstået i Storbritannien, fra midten af 1970'erne udbredt blandt mange europæiske unge, der igennem en ny og provokerende musikstil og i påklædning og udseende udtrykte deres oprør og foragt for pænheden og det etablerede borgerskab. Punken, der i sit udgangspunkt var anti-lydighed og anti-social, var i begyndelsen især et arbejderklassefænomen, men senere fik bevægelsen også udbredelse hos middelklassens unge.
Det er gratis at oprette en konto