“I flere lande i Mellemøsten gør befolkningen oprør mod landets ledere. Mange af dem er diktatorer, som har siddet på magten i 30-40 år eller mere. De er upopulære og korrupte. Og nu skal de væk, lyder budskabet fra folket.” (kilde dr.dk tema)
I løbet af de sidste par år har opstande og oprør bredt sig over store dele af den arabiske verden. Fælles for opstandene er, at folket kræver demokrati og at statsmagten ikke er brutale og smider uskyldige i fængsel. Pludselig gik mængder af almindelige folk på gaderne og så ud til at de ikke længere var bange for sikkerhedsstyrker, politi og militæret.
Det begyndte i Tunesien i december 2010, da en ung mand satte ild til sig selv, bagefter har oprøret spredt sig i Mellemøsten. I januar måtte Tunesiens præsident Ben Ali flygte ud af landet og oprørernes kæmpe succes lod Egypten sig inspirere af. I februar blev Egyptens præsident Hosni Mubarak tvunget fra magten. I august begyndte Libyens oprørere at kæmpe, og den 20. oktober blev Muammar Gaddafi dræbt. Det bliver kaldt for ”det arabiske forår”. Og det er ikke slut endnu for i Syrien, Yemen og Bahrain er oprøret stadig i fuld gang.
To historier, som jeg husker.
Det er gratis at oprette en konto