2 verdenskrig

2. verdenskrig

Laver af Morten S. Liljegren

8.D Kruså skole

Indholdsfortegnelse

ForsideSide 1

IndholdsfortegnelseSide 2

Gennemgang af 2. verdenskrig Side 3-6

SchutzstaffelSide 7

Waffen-SSSide 7-9

GestapoSide 9-10

Adolf Hitler Side 10-12

SachenshausenSide 12-13

Bergen BelsenSide 14

Problemformulering Side 14

KonklusionSide 15

LitteraturlisteSide 15

Gennemgang af 2. verdenskrig

2. verdenskrig blev i modsætning til 1. verdenskrig, mest en mobil krig. Resultatet var at den spredte sig over større dele af verden, og der kom store tab som civil befolkningen led under, man mener ca. 50% af alle de 52 millioner dræbte var civile. Mobiliteten skyldtes udviklingen af to kampmidler, Flyvemaskiner og de hurtige tanks. Begge var resultater af de fremskridt, der siden 1918 var gjort i udviklingen af motoren og radiokommunikationen. Flyvevåbnet gjorde det muligt for tyskerne at besætte f.eks. Norge og Grækenland mens de hurtige tanks kørte over både de polske, franske og sovjetiske forsvarslinier. Man skulle jo bruge brændstof til fly og tanks, og det krævede en stor kontrol over oliekilder, mere end man havde regnet med. Det blev et af de store punkter i den tyske strategi, og kom i meget høj grad til at bestemme krigens gang for alle parter.

Felttoget mod Polen i efteråret 1939 tog kun 7 uger, og Polen blev delt i to, en tysk og en sovjetisk del. Den 30. november 1939, gik Sovjetunionen ind i Finland for at sikre sig ”støttepunkter” ved ”Finskebugten” til forsvar af Leningrad. Der udbrød krig mellem, Sovjetunionen og Finland hvad man kaldte Vinterkrigen, Vinterkrigen varslede om hvor dårlig udrustede og trænede de sovjetiske soldater var. I foråret 1940 ventede man, at Hitler ville gå vestpå.. De allierede, ville aflaste vestfronten ved at søge nye krigsafsnit, de ville forsøge at etablere en "nordfront". Derfor begyndte de at trække Norge med i krigen, der tøvede med droppede deres neutralitet. Men tyskerne kom dem i forkøbet, d. 9. april 1940 invaderede de Danmark og Norge. Indtagelsen af Norge, var meget strategisk. Der kunne tyskernes flåde både angribe England, og Sovjetunionen. Efter mindre kampe hvor de engelske hjælpestyrker viste sig magtesløse på grund af tyskernes luftherredømme, faldt Sydnorge den 10. maj og Nordnorge den 7. juni. Da var tyskernes offensiv allerede i fuld gang. Den 10. maj begyndte flybombardemanget af forsvars punkterne i de neutrale lande, Holland og Belgien som snart overgav sig, og den 13. maj rullede de tyske tanks i Frankrig. Efter en uge stod de ved kanalkysten, i de første dage af juni måtte de britiske styrker evakueres fra Dunquerque, det lykkedes at evakuere 350.000 soldater. Den 14. juni faldt Paris, og den 16. juni bad den franske regering om våbenhvile. Måneden efter begyndte Adolf Hitler at tage fat på næste offensiv, Storbritannien. En større luftoffensiv blev indledt den 13. august (operation Ørnedag) mod britiske flybaser og jagerstationer, og den 24. august begyndte bombningen af London. I løbet af september blev det klart, at briternes flyvevåben, trods de massive angreb, holdt stand, og at de opstillede tyske invasionsstyrker som stod klar ved kanalkysten, ikke kunne sættes ind. I oktober besluttede Hitler at udsætte invasionen til året efter. En af grundene til den britiske sejr, skyldes helt sikkert udviklingen af radaren.I 1941 fulgte Tyskland op på sejrene fra 1940. I marts 1941 slog de tyske panserstyrker til mod briterne i Nordafrika, og vandt. I april blev Jugoslavien og Grækenland slået af tyskernes kombinerede luft- og panserfremstød for at sikre højre flanke før det planlagte felttog mod Sovjetunionen. Russernes besættelse af de nordlige områder af Rumænien i sommeren 1940, som truede de tyske olietilførsler, var med til at fremskynde de tyske tanker om invaderingen af Sovjetunionen. Den strategiske grundsætning i Tyskland var godt nok, at "tofrontskrigen" mod vest og øst på samme tid skulle undgås. Men da invasionen af Storbritannien ikke lod sig iværksætte i efteråret 1940, blev man betænkelig, for Sovjetunionens rustningsproduktion ændrede for hver måned soldaternes situation til det værre. Hitler besluttede sig derfor i efteråret 1940 til at gå mod øst, selv om krigen i vest endnu ikke var afsluttet.