Formål: formålet i denne rapport er at lave en habitatundersøgelse af Esrum Sø, og en bedømmelse af om søen er forurenet eller upåvirket af forurening.
Hypotese: Esrum sø er ikke forurenet og der er stor diversitet i Esrum sø.
Teori: De fleste søer i Nordsjælland er naturligt næringsrige søer (eutrofe). Modsætningen hertil er klarvandede næringsfattige søer (oligotrofe). En anden gruppe af søer er brunvandede skovsøer (dystrofe). Den brune farve skyldes humusstoffer – kemiske forbindelser som er modstandsdygtige mod bakteriel nedbrydning. En menneskeskabt søvariant er den eutrofierede sø, som er påvirket af store mængder næringsstoffer fra landbrugsområder eller spildevand (hypereutrof). Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø, og tredjestørste sø målt på overfladeareal. Søen har et jævnt bundareal på 18-22 meters dybde. Til Esrum sø er der en del tilløb, men de er så små at man ikke har valgt at give dem navne. Udløbet på Esrum søen er Esrum Å, og Esrum Å befinder sig i søens nordende.
Materialer: En hvid Secchi, elektronisk digitalmåler(mg O2/l), elektronisk digitalmåler eller analogt måleapparat("C), elektronisk digitalmåler(elektronisk digitalmåler), kemianalysesættet Hach(mg NH3/l), kemianalysesættet Hach(mg NO3-/l), kemianalysesættet Hach(PO43- /l), plastspande og – poser, ketsjere, vaders, ”fiskenet”, pipette, plastic ske, si, mikroskop, bakker.
Fremgangsmåde: Båden sejles ud på søen. En Secchi-skive føres ned i vandet og sigtedybden noteres. Iltindholdet måles med en elektronisk måler. Temperatur og ledningsevnen ligeledes. Disse målinger foretages på henholdsvis 0,5, 10, 15 og 20 m. Der samles en bundprøve med en speciel skovl. På vej tilbage til bredden hænges en netmaske efter båden, og der samles algeprøver i denne. Imens var de andre fra klassen inden ved bredden for at skrabe bunden med nogle ketsjer, så vi kunne få materialer og dyr med hjem til laboratoriet, som vi kunne undersøge. Efter at første gruppe havde været ude på søen, kom gruppen så tilbage og andre fra klassen blev tage med ud på søen i både. Vi byttede rundt, så enten var man ”bådmand” eller også var man i sine vaders ved kanten af Esrum sø. Da vi så havde fået vores materiale og vores dyr, tog vi tilbage til laboratoriet, hvor, vi skulle undersøge hvilket dyr det var og hvilken dyre gruppe den holdt til i. Vi skrev det hele op i et skema, på tavlen med hvilke stoffer der var i søen og ledeevne osv. Da vi havde gjort det begyndte vi at undersøge de spande med vand og dyr i, som vi havde med fra Esrum sø. Vi sorterede dem i en bakke med små firkanter, så vi kunne se hvilket dyr der hørte til hvilken dyre gruppe. Efter vi havde gjort det i et stykke tid, gennemgik vi hvilke dyr det var vi havde fundet og der havde vi fundet rigtig mange dyr fra forskellige dyre grupper. Efter vi var færdig med at undersøge dyrene, så slap vi dem fri i naturen igen og pakkede sammen.
Det er gratis at oprette en konto