Skam dig

Jeg tror, skam er noget vi alle har oplevet i livet, uanset om man er 4 eller 90. Jeg kan i hvert fald nævne flere situationer hvor jeg har skammet mig. Ikke nødvendigvis fordi jeg har gjort noget. Især inden man bliver voksen så er det ens forældre der får børn til at skamme sig. Det har det især været ved mig. I indskolingen var det hvis mine forældre kaldte mig skat eller lignende. Da jeg nåede mellemtrinet synes jeg ikke jeg skammede mg så meget over dem det var mest hvis de gjorde eller sagde noget underligt til mig foran mine venner. Det var helt klart det der fik mig til at skamme mig mest. I udskoling var det især en lille ting jeg skammede mig over. En bil. Min mors bil var simpelthen så gammel og den peb hver gang man kørte i den. Jeg har aldrig turde sige jeg hadede den overalt på jorden, men alligevel satte jeg mig ind i den hver morgen og blev kørt til min skole. Det var dog ikke kun bilen jeg skammede mig over. Det var også hvor langt ude på landet vi boede og hvor gammelt huset var. Det er jo forskelligt hvad folk skammer sig over, det kommer an på hvad folk lægger vægt på. Når jeg tænker tilbage skammer jeg mig over at jeg havde det sådan. Ens forældre gør det ikke bevidst. De gør bare hvad der føles rigtig. Jeg har skammet mig over min bror fordi jeg var bedre end ham i matematik da jeg gik i 7 og han gik i 1.g. Det er sådan nogle små latterlige ting man kan skamme sig over. Jeg er 16 år nu og har ændret min indstilling fuldstændig. Jeg skammer mig ikke på nogen måder mere. Der er intet at skamme sig over. Min lillesøster slår altid en prut hver gang hun nyser, og hvis jeg havde været et par år yngre tror jeg at jeg ville skamme mig over hende, men det gør jeg ikke mere fordi sådan er hun bare. Jeg tror hun selv skammer sig, og hvem skulle bebrejde hende. Slå en kæmpe prut i offentligheden er ikke sjovt for nogen! Med skam hører skyldfølelse. Jeg får det så dårligt med mig selv når jeg tænker tilbage på nogle af episoderne. Den værste episode er helt klart fordi mine forældre er lidt tykke. Jeg har nogen gange håbet min far var lidt små skadet så han ikke kunne spille fodbold fordi han var tyk. Der har jeg virkelig skyldfølelse. Hvis man bliver pinlig berørt skammer man sig så? Det har jeg længe tænkt over. For hvad er forskellen? Og jeg kan stadig ikke helt forskellen. Er det godt eller skidt at skamme sig meget? Jeg tror det er godt at have følelsen skam for med den kan man og lidt guide sig selv om det er rigtig eller forkert. Modsat hvis man har for meget skam i livet tror jeg det er dårligt fordi så bliver man deprimeret og man nyder ikke de andres samvær Jeg tror man bliver en anden person når man bliver voksen hvis man skammer sig meget end hvis man skammer sig lidt. Jeg tror de voksne som har skammet sig meget ofte tænker lidt mere på at ens barn ikke skal skamme sig. Jeg synes kun det godt man skammer sig for det har jeg lært meget af og det tror jeg også andre vil gøre.