Skam er noget som alle mennesker har oplevet, enten før eller siden. Skam er på en måde en tænkeboks af både gode og dårlige samvittigheder. Selvom man føler man har gjort noget godt, kan det i virkeligheden føre til en undren over hvad modparten tænker om situationen. Skam er noget som er svært at beskrive hvordan det føles, fordi der er så mange følelser indblandet.
Jeg har selv et svagt punkt fra min fortid, som jeg skammer mig meget over. Mig og mine venner var på vej hjem fra en fest, og vi var i fremragende humør. Vi følte os som en dans på røde roser, på vej hjem fra en mere end godkendt aften. Vi cyklede af Sønder Boulevard, da vi pludselig spottede en mand ligge i vejkanten. Det var først da vi var nået 1 kilometer længere fremme, at vi overvejede om vi burde have stoppet, og tilkaldt hjælp. Vi traf den skammelige beslutning, at køre videre uden at vide hvordan manden i vejkanten havde det. Den episode er idag 2 år siden, og det er stadig noget som sidder dybt i mig. Hvis jeg vidste om manden døde af ulykken, havde jeg muligvis haft en endnu større skam, men det vides ikke om han er i live eller ikke. Jeg ville ønske at jeg en dag, ville støde på denne mand inde i byen, og se at han har det godt. Så ville min skam forsvinde ud af hovedet, og jeg ville få det meget bedre med mig selv.
Det er gratis at oprette en konto