Jeg ser det sidste busstoppested passere mit blik. Udenfor ligger sjapsne som et tæppe over asfalten, ikke hvidt, men gråt, og næsten gennemsigtigt og smeltet. Jeg rejser mig op, og gør klar til at stå af bussen, da den kører rundt i rundkørslen. Jeg ved jo godt at rundkørslen kommer, men jeg glemmer altid at tage højde for det. Jeg bliver svinget ind i den dobbelte busdør på grund af den halvcirkel bussen kører rundt i, og er millimeter fra at falde på røven, ned på de halvvåde gulv. Der er mange i bussen i dag, og jeg tør ikke vende mig om, i frygt for at møde deres blikke. Jeg er næsten sikker på at de alle sammen kigger på mig, griner af mig, så jeg slår blikket ned. Følelsen sniger sig ind på mig, som en løve på sit bytte. Skam. Da bussen endelig standser, skynder jeg mig ud, og går meget målrettet hjemad.
Skam er en ubehagelig følelse. Jeg får det næsten fysisk dårligt når jeg skammer mig. Ondt i maven, og en stor klump i halsen. Der kan være mange grunde til at man skammer sig. At jeg skammer mig. Det kan være at jeg har taget den ekstra portion mad, selvom jeg egentlig ikke var sulten, eller havde brug for den. At jeg bagefter har følt mig overmæt, og har set mig nødsaget til at knappe mine bukser op for at have plads til den voksende mave. Når jeg ved at jeg ikke har godt af den ekstra portion, og bagefter har det dårligt med mig selv. Som et hårdt slag i den alt for fyldte mave. Selvom jeg har det godt mens jeg spiser maden, kan jeg bare ikke undgå at få det dårligt efter. Det kan også være til en fest. Jeg har drukket lige en tand for meget, og kaster op. Når ikke ud til toilettet, og brækker mig i stedet på en klassekammerats terrasse. De andre kigger på mig, og kalder mig pludselig ulækker. Det var jo ikke med vilje, men man føler skam.
Det er gratis at oprette en konto