De unge er ved at kvæles under presset

De unge mennesker skal igennem uddannelsessystemet på rekordtid

uden tiden til at undersøge hvad de er gode til, og hvem de er.

Unge har svært ved at nyde livet: Den ene dag bytter man Diddl papirer og går i SFO, og den næste dag bliver man bedt om at tage stilling til hvad man vil foretage sig resten af sit liv. Vi bliver kastet ud i samfundet før vi ved hvad vores kompetencer er og hvem vi er, som individer. Forventningen om at vi skal blive til noget og bidrage til samfundet tager hårdt på en. Og gør selv en enkelt ting, som at nyde livet svært – for det er tiden ikke til. Hvordan skal en teenager få deres liv til at hænge sammen? Hvordan får man tid til otte timers søvn, lavet alle sine lektier til en acceptabel karakter, have tid til et fritidsjob, set sine venner og veninder, brugt tid sammen med ens familie og have en fritidsaktivitet på samme tid? De unge bliver så kvalt af uddannelsessystemet at de fleste unge ikke nyder deres livet, og i værste fald ikke føler livet er værd at leve grundet de ikke ved hvordan det er at have et liv. Det her konkurrencesamfund har lagt sig som en tung dyne over unges evne til at tænke selv. Godt nok er ungdommen kun omkring 20% af befolkningen, men vi er også 100% af fremtiden. Det er frustrerende og hører mine medmennesker sige: ”jeg er ung, og burde leve livet, men det gør jeg ikke.”.