Egoisme kommer af det latinske ord Ego, som betyder jeg, en selv. En egoist er en person, som kun tænker på sig selv. En som ikke vil dele noget med sine omgivelser. Det at vi er egoister, vil jeg mene er langt fra virkelig-heden. Det er os unge, der tager os mest af naturen og CO2 udledningen, naturen har det bedst med at være i fred, og os under 18 har ikke nogen bil til at forurene med, vi tager det offentlige, som er mere CO2 venligt end så meget andet. Jeg tror også hellere, at Sven Mørch må feje for egen dør, før han fejer for andres, for han mener, at vi kun ser fjernsyn med ligegyldige programmer fra Ibiza. Det er jo ham, som sammen med resten på hans aldersgruppe ser tv avisen om, at indvand-rere laver ballade igen, og derefter mener han, at han er ekspert og siger til alle at sådan gør indvandrere. Det kaldes med to fine ord medie manipulation. Man hører kun om dem, det går dårligt for, men aldrig dem der klarer sig godt. Når vi nu har hul på bylden, kan jeg lige så godt kommentere ungdomshuset. De fleste voksne jeg kender bliver med det samme sure og vrede, når man snakker om ungdomshuset. Dette er ofte kun fordi, de har set i nyhederne, at de unge laver ballade, og det er kun punkerne. Derfor er alle unge punkere per definition onde mennesker, der skal destruere alt, hvad de kommer i nærheden af. I denne situation kan man heller ikke snakke om at være egoistisk, for alle dem der hjalp til med ungdomshuset har jo kæmpet for et fællesskab.
Det er gratis at oprette en konto